Astronomiske observationer del 4 Hjdemetodens princip H O

Astronomiske observationer del. 4 Højdemetodens princip H. O. 249 Vol. 3 (og Vol. 2)

Indgangsargumenterne Ø Bredde Ø Himmellegemets LHA Ø Deklinationen Bredden vælges på hel grad, afrunder til nærmeste hele grad i forhold til gisset sted. Ø Himmellegemets LHA, skal være et hel grad tal, derfor vælges beregningsbredden, således at dette kan lade sig gøre og så tæt på gisset sted som muligt. OBS…På bredder over 69°, skal LHA være et helt lige tal. Igen må man tilpasse sin beregningslængde. Ø Deklinationen vælges til det laveste hele tal, som den aktuelle deklination man har fundet ligger imellem. Ø

Dkl. og Bredde (lat. ) Ø Hvis deklination og bredde har samme navn, skal man bruge siderne DEKLINATION SAME NAME AS LATITUDE Ø Hvis deklination og bredde har modsat navn, skal man bruge siderne DEKLINATION CONTRARY NAME TO LATITUDE

Det næste vi kigger på er Deklinationen, denne side dækker dkl. 15 på - 29°, og kun når dkl. Det næste indgangsargument er fra LHA hel grad. har samme navn som bredden. Det vi kan tage ud af Vol. 3 (og 2) er: 1. Hc (hb), altså den beregnede højde 2. d, som er den ændring i højden en forøgelse af deklinationen medi Vol 1° giver. Det første indgangsargument 3 (og Denne 2) er skal bruges til at udtage rettelsen til den fejl vi begår ved at afrunde Bredden, som står her. deklinationen til et helt tal. 3. Z, altså azimutten, som vi er I stand til at omregne til en retvisende pejling i henhold til det lille skema I hjørnet, afhængigt af om vi er på N- eller S-lig bredde. Eksempel 1.

Eksempel 2. Forskellen på denne side og foregående side, er kun at nu ser vi på den side hvor DKL. HAR MODSAT NAVN AF BREDDEN……Husk nu at bruge den rigtige side når i arbejder i tabellen.

Kan i huske d, som jo var en rettelse. Hvis vi nu siger at vi i tabellen har fundet d = -49, så skal dette tal bruges til at finde rettelsen til Hc. Til det brug har vi table 5 (bagest i jeres mappe). Lad os sige at vi har fundet Dkl. = 16° 24’ 6. I dette tilfælde er Hc = 05° 03’

Indgangsargumentet i table 5, for at finde rettelsen til Hc er: d og dkl. minuttal. Vi udtager altså en rettelse på -20’ => Hc tabel = 05° 03’ Rettelse = - 20’ Hc = 04° 43’ Hvis vi nu siger at vi i tabellen har fundet d = -49, så skal dette tal bruges til at finde rettelsen til Hc. Til det brug har vi table 5 (bagest i jeres mappe). Lad os sige at vi har fundet Dkl. = 16° 24’ 6. I dette tilfælde er Hc = 05° 03’

Lad os se på en opgave. Ø Opgave 545 Ø Et skib befinder sig den 27 jan. 1992 ZT 1022 (+9) på gissede sted 41° 35’ N; 130° 10’ V, hvor Solens underrand måles til 26° 07’ 0. A’s visning i obs. øjeblikket er 7 t 11 m 42 s. Urets stand er +9 m 13 s, idk. +1’ 5 og øh. 31 m. Ø Find en stedlinie for skibet.

Til løsning af opgaven bruger vi beregningsskemaet på side 128.

Solen +9 27. Januar 1922/27. Jan. 41° 35’ 130° 10’ 7. 11. 42 + 9. 13 19. 20. 55 Her er det bare udfyldning i skemaet, med de givne oplysninger i opgaven

26° 07’ 0 +1’ 5 31 26° 08’ 5 -9’ 8 Findes i Almanakken s. 289 25° 58’ 7 +14’ 3 Almanakken s. 289 26° 13’ 0 26° 13’ Husk, for solen, at der her er tale om underrand og januar måned.

101° 49’ 3 5° 13, 8 107° 03’ 1 0, 6 18° 30’ 0 -0’ 2 18° 29’ 8 UT: 19. 20. 55, 27. Januar 1992 Udtages samtidigt under minutrettelserne i almanakken (Fra s. 258 – 287), I det her tilfælde på side 268. Alt dette udtages samtidigt i Almanakken på den daglige side ( i dette tilfælde 27. Jan)

101° 49’ 3 5° 13, 8 107° 03’ 1 130° 03’ 1 0, 6 18° 30’ 0 -0’ 2 18° 29’ 8 UT: 19. 20. 55, 27. Januar 1992 Vores gissede længde er: 130° 10’ V Da LHA, skal være et helt tal (et helt tal er f. eks. 134° 00’ 0 eller 29° 00’ 0), så skal vi vælge vores beregningslængde således at dette kan lade sig gøre Altså, må vi for at få LHA til at blive et helt tal, skulle trække noget fra, vi har jo et gisset sted vest. Så vi vælger en beregningslængde så tæt på eget gisset sted som muligt som samtidigt får LHA til at blive på hel grad. Valget må derfor blive 130° 03’ 1.

101° 49’ 3 5° 13, 8 107° 03’ 1 130° 03’ 1 337° 00’ 0 0, 6 18° 30’ 0 -0’ 2 18° 29’ 8 42° Afrundes til nærmeste hele grad UT: 19. 20. 55, 27. Januar 1992 Vores gissede længde er: 130° 10’ V Vores gissede bredde: 41° 35’ N Nu har vi Lige så fundet en lille vores forklaring indgangsargumenter til LHA, i dette tilfælde. til Vol. LHA, 3. regnes altid om Beregningsbredde: ad vest. Hvis 42° i laver en lille tegning vil det hjælpe. Men den er LHA : 337° fundet således. Deklination: LHA 18° = (107 (minutterne – 130) +360 retter= vi 337° også for I Vol. 3) Deklination og Bredde har modsat navn.

Vi finder altså, den side som opfylder alle vores indgangsargumenter. For nemheds skyld har jeg, komprimeret billedet lidt.

Vi udtager følgende værdier: 1. Hc (tabel højde) : 26° 21’ 2. d: -57 (skal bruges til at rette for minutter på deklinationen) 3. Z: 156° (med udgangspunkt I det lille skema heroppe, og da vi ved at LHA er 337° kan vi udlede at Zn = Z = 156°)

26° 21’ 57 156° Rettelsen til tabel højden, udtager vi i table 5, bagest i Vol. 3.

Indgangs argument er dkl. minuttal og den d. d: -57 Dkl: 18° 29’ 8 => minuttal 30’ Rettelsen er altså -28’, vi følger fortegnet fra d.

26° 21’ 57 -28’ 25° 53’ 26° 13’ 20’ 156° 42° 130° 03’ 1 HUSK NU: Sætningen Hb bedst bort. Så kan i se at i skal mod polpunktet altså retning 156°

156° 20’ Denne ramme bruges ved ikke samtidige stedlinier.

Samtidige stedlinier. Ø Såfremt man foretager observationer af forskellige himmellegemer, på så kort tid at det gissede sted ikke er er forandret, så betegner man det som samtidige stedlinier. Ø Bruger man 2 stedlinier, skal disse skærer hinanden så vinkelret som muligt. Ø Bruges 3, får man den største sikkerhed.

Ikke-samtidige stedlinier Foregår på samme måde som i den almindelige terrestriske navigation. Ø Man forskyder simpelthen stedlinien, beh. kurs og i den beh. distance der er udsejlet. Ø Det gøres f. eks. om dagen hvor man kun har solen at observere. Ø Der må ikke gå så lang tid mellem stedlinierne at fejl i bestikkets kurs og fart bliver for stor. Ø Dog skal himmellegemernes azimut ændres tilstrækkeligt, mellem observationerne (min. 20 30°) Ø

Anvendelse af én stedlinie Ø Hvis et himmellegeme haves tværs, i forbindelse med observationen, så vil den fremkomne stedlinie falde parallelt med kurslinien. Den vil altså kunne bruges til at bestemme hvor meget skibet er sat i forhold til kurslinien.

HUSK! ØBrug beregningsskemaerne. De ligger på jeres CD. Fra side 130 – 134, forklares de enkelte rammer i beregningsskemaerne, dette kan være en hjælp i forbindelse med løsning af opgaver.

Opgave tid. Ø 541, 542, 544, 548, 555, 556, 560, 569, 571.