Almen Studieforberedelse 7 Det humanistiske Fakultet Tornbjerg Gymnasium

Almen Studieforberedelse 7 Det humanistiske Fakultet Tornbjerg Gymnasium /RR

Humaniora Dansk Historie Engelsk Religion Spansk Filosofi Tysk Oldtidskundskab Fransk Billedkunst Latin Drama Mediefag Psykologi (også Samf. og Nat. ) Musik Bemærk: alle fagene har eller består af underdiscipliner, der stammer fra andre fag. Så selvom vi snakker om fag-faglighed, så er næsten alle fag født tværfaglige

Humaniora • Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse • Humaniora: – Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. – Omhandler menneskelige forhold udtrykt i sprog, historie, kunst, kultur, menneskelige bevidsthedsliv og adfærd. – Bidrager til fortolkningen og forståelsen af kulturarv og identitet – Foretager kritisk tolkning og analyse af kultur, værdisystem og af videnskabens plads og rolle I samfundet.

De humanistiske fag beskæftiger sig med andre ord med fem hovedfelter: • historie og hverdagskultur • litteratur, kunst og æstetik • bevidsthed og erkendelse • sprog, medier og kommunikation • værdier og etik

De humanistiske fag defineres ofte ud fra de genstande eller det materiale (dvs. empiri), de traditionelt arbejder med: • Litteratur, andre tekster, billeder, talt sprog og andet materiale, der allerede er formet af mennesker og udtrykker menneskelig bevidsthed • En vigtig forudsætning for fagligt samarbejde med andre fakulteter er, at fokus i humaniora skifter fra materialet til de metoder og de formål, der styrer, hvorledes humanister arbejder med det (Den menneskelige forståelse af X, snarere end X selv) (se næste side )

Om forskelle på fakulteterne: • Hvis man fra en samfundsfaglig indfaldsvinkel kan sige noget om, hvordan statistikker er bygget op, og hvornår de er gode og dårlige, bør de humanistiske fag undersøge, hvorfor og hvordan mennesker bruger dem i begrundelser for ideer, tro og argumentation, i praktisk handling eller i opbygning af etiske værdier. • Uden denne dimension har statistikker ingen kulturel status. • Hvis en naturfagslærer forklarer, hvad elektricitet er, og hvordan den er med til at skabe bestemte teknologier, bør de humanistiske fag undersøge, hvilke ideer disse giver anledning til, hvilke utopier, hvilken udfordring af tro og viden, de medfører, hvilke ændringer af menneske- og værdiopfattelse der er tale om. • Uden denne dimension har teknologi ingen kulturel status. • De humanistiske fags opgave er at definere en kulturel og historisk kontekst

Hvem er disse udsagn vigtige for? REN NATURKRAFT Egekilde uden brus er rent, naturligt mineralvand tappet direkte fra kilden dybt under de gamle sydsjællandske egetræer. Naturen er vores vigtigste ressource, og derfor har vi gjort Egekilde CO 2 -neutralt. Det betyder, at du kan vise hensyn til miljøet og samtidig nyde smagen af ren naturkraft. kilde: etiketten på flasken ->

Rigtigt gættet! • Det er OS der tillægger vandet, kilden, egetræerne, og naturen alle de gode egenskaber, giver dem kulturel og historisk status. • Selve vandet, kilden, egetræerne, og naturen er hamrende ligeglade hvad vi mener om dem. • Men det er vi ikke. Plus-ordene giver mening for os. • ”Smagen af motorvejsregnvandsopsamlingsbassin. ” • OVER TO YOU: Tag Egekildes reklame og udtryk det stik modsatte. • Er slutproduktet stadig H 2 O?

I øvrigt: De mest solgte danske flaskevand, Egekilde, Carlsberg Kildevæld og Aqua d’or, kommer slet ikke fra rigtige kilder. Ifølge eksperter stammer vandet fra ganske almindelige grundvandsmagasiner, som bryggerierne så kalder for 'kilder'. - Kald det, hvad det er, siger Niels Kelstrup, tidligere geolog og vandekspert ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. - Flaskevandet er grundvand. Ikke andet. Når man laver en boring og pumper vand op, så er det en grundvandsboring. Og hælder man vandet på flaske, så er det grundvand på flaske, siger han. Producenterne bag de store vandmærker arbejder bevidst med at give forbrugerne det indtryk, at der er tale om vand fra kilder. (…) det er forkert at påstå, at vandet kommer fra en kilde under jorden, mener Poul Hansen, formand for Jonstrup Vandværk i Nordjylland. - En kilde er noget, som springer ud af jordoverfladen, og ikke noget dybt nede under os. • http: //www. bt. dk/test/stor-test-kildevand-er-det-rene-snyd , 17/10 2010

Humanioras empiri, teori og metode BEGREBSAFKLARING Empiri: Iagttagelser, data, udsagn, tekster eller kilder, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om. Banalt set det materiale der ligger til grund for en undersøgelse. Metode: måden hvorpå man indsamler empiriske data til en undersøgelse. En systematisk fremgangsmåde (der kan ligge en teori bag en metode) Teori: måden hvorpå data behandles og tolkes. Sammenhængende system af hypoteser og antagelser om sammenhænge. Udtrykker generalisering

De humanistiske fags empiri består af: • kulturprodukter i videste forstand fra nutid og fortid. – sproglige tekster af enhver art og andre symbolske produkter – brugsting der indgår i menneskers aktiviteter som historiske væsener – udtryk for de måder hvorpå mennesker giver omverdenen betydning – udtryk for de måder hvorpå mennesker giver sig selv betydning (identitet) – udtryk for de måder hvorpå mennesker forstår historie og tradition i nutiden – OVER TO YOU: find eksempler på alle kategorier

Humanioras Empiri 2/2 • Det ukonkrete eller immaterielle: menneskets tanker, ytringer, handlinger, ideer og følelser • Det konkrete eller materielle: menneskets produkter, såsom sprog, skrifter, kunstværker, redskaber, bygninger, tøj, mv. • Kan være: – Mundtlige – Skriftlige – Ikke-skriftlige (statuer, malerier, etc. )

Humanioras Teorier og Metoder • Det kan være vanskeligt at skelne mellem humanioras teori og metode. Men Humanioras generelle metode er Hermeneutikken – Hermeneutik: Betyder fortolkning, og fortolkning er menneskets redskab til at forstå meningsfuld empiri. Udgangspunktet er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. Forståelsen opnås så gennem analyse og fortolkning, hermeneutikken.

Om hermeneutik • Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte. I dag betyder hermeneutik ofte læren om at fortolke teksters mening. • Hermeneutik er læren om hvad fortolkning er, herunder hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå en god fortolkning. • Hermeneutisk forskning drejer sig f. eks. om at forstå menneskelige handlinger i lyset af den hensigt eller intention, som ligger til grund for den. – At forstå en handling er at opstille en hypotese om den intention der har ført frem til den – Metoden tjener til at be- eller afkræfte hypotesen

Den hermeneutiske cirkel (eller spiral): • Vi forstår f. eks. en tekst ud fra den viden og de holdninger vi har i forvejen. • Når man læser vil man komme til at sammenligne denne forforståelse med det man læser – og muligvis ændre sin forforståelse. • Cirklen kan udvides til at gælde mere end teksten: Forfatterens problemer med familie, intime relationer etc. Den epoke bogen blev skrevet i. • Processen i den hermeneutiske cirkel er dynamisk og i princippet aldrig afsluttet.

Helhed Ny forståelse Hermeneutisk cirkel Enkeltdele Forforståelse I praksis: o Man læser frem og tilbage i teksten o Man foretager flere gennemlæsninger Med andre ord: man vender tilbage til udgangspunktet, men nu med nye forudsætninger, en ny forståelse.

Fortolkning Tolkning drejer sig om på analytisk grundlag: at finde argumenter, der peger i samme retning at finde flere argumenter end blot ét for en given udlægning. Det gøres gennem bevidst og relevant brug af metode.

FIRE OPFATTELSER AF HVAD GOD FORTOLKNING ER 1. Den biografiske eller intentionalistiske tolkning. En god fortolkning afdækker, hvad det fx forfatteren er vil sige med sin tekst. Der findes derfor kun én rigtig fortolkning. 2. Traditionel hermenuetik (Husserl): Vi er i stand til at frigøre os fra vores egne holdninger og fordomsfrit sætte os ind i andres forståelseshorisont. 3. Eksistentiel hermeneutik (Gadamer og Heidegger): Vi er altid i gang med at fortolke – vi prøver løbende at forstå det, vi ser – fortolkning er et livsvilkår og en del af, hvad det vil sige at være et menneske. 4. Ideologikritisk hermeneutik Vi skal være kritisk indstillet over folk og institutioners selvopfattelse og undersøge, hvad årsagen er til de holdninger, de udtrykker.

Opsummering • Humaniora vil forstå i højere grad end forklare. • Humaniora beskæftiger sig med menneskelige handlinger & intentioner samt produkter af menneskelige handlinger • Subjektivitet er umulig at komme udenom, og således er fortolkning en væsentlig metode.

Fagspecifikke analysemetoder/strategier Sprogfagene: Dansk, Engelsk, Tysk f. eks. : Litteratur * Nykritik * Receptionsanalyse * Diskursanalyse (osv. ) * (Komparativ analyse) Medier * Mediesociologi * Mediematricer (producent & bruger i relation til tid, Henrik Poulsen) * Kommunikationsformler (fra hvem, til hvem, om hvad) * Idé – indhold – form -udtryk (Henrik Poulsen) * Fiktion/fakta-koder Sprog Analyser med grammatisk, syntaktisk, semantisk, tekstlingvistisk og/eller pragmatisk fokus * Diskursanalyse, herunder fx sproghandlingsanalyse * Transaktionsanalyse * Argumentation * Retorisk analyse

Fagspecifikke analysemetoder/strategier I faget historie f. eks. : • Kildekritik (primært historie): Opstiller generelle retningslinjer for, hvilke spørgsmål der er vigtige og hensigtsmæssige at stille, bl. a. type af kilde, afsenderen, modtager, motiv etc. Hænger sammen med hermeneutikken, da en god fortolkning af en tekst kræver en kildekritisk tilgang. • Begreber som levn, beretning, ophavssituation, tendens, kildeværdi/brugbarhed, repræsentativitet, primær og sekundær kilde. • Men benytter sig også af f. eks. diskurs-, argumentations-, retorisk, billedanalyse mv.

Fagspecifikke analysemetoder/strategier I faget religion f. eks. : – – – Indholds- og begrebsanalyse Argumentationsanalyse og retorik Strukturalistisk analyse Ritualanalyse Billedanalyse

Danskfaglige metoder – literære metoder Nykritisk metode Strukturalisme Receptionsteori Ideologikritik og feministisk kritik Komparativ metode Biografisk metode Psykoanalystisk metode Socialhistorisk metode

Danskfaglige metoder - sproglige metoder: Kommunikationsanalyse Sproghandlingsteori Argumentationsanalyse Grammatisk analyse Sprogligt/stilistiske virkemidler

Lidt om innovation i humaniora AT 6 – innovation Gængs definition af innovation i AT: dit forslag skal afhjælpe et konkret problem for en konkret målgruppe. ”Forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng. Fx kan “supercykelstier”, der findes i Holland, bidrage til løsning af trafikproblemer i København. Tilsvarende er en app ikke noget nyt, men den kan være et nyt løsningsforslag til en given borgmester, der gerne vil brande sig bedre over for unge vælgere. ” • Kilde: Undervisningsministeriet, ”Almen Studieforberedelse, Vejledning/Råd og Vink, 2014, s. 19 -20

Over to You • Se musikvideoen om Æ (varighed 01: 05) LINK! • Vurdér: 1: hvorfor er dette humaniora? 2: Hvorfor er dette innovativt?

Humaniora • • • • Bemærk: alle fagene har eller består af underdiscipliner, der stammer fra andre fag. Så selvom vi snakker om fag-faglighed, så er næsten alle fag født tværfaglige!!! Dansk Engelsk Historie Religion 2. sprogfag: tysk, fransk, spansk • Kreative fag: mediefag, billedkunst, drama, musik • • Oldtidskundskab • (Psykologi – også Samf og Nat) • Latin Filosofi

AT 7 2015 Kommunikation: muligheder og begrænsninger • Lad os skelne mellem: • 1) Humanistiske fag hvor sproglig analyse er en metode (kommunikationsanalyse, sproghandlingsteori, argumentationsanalyse, grammatisk analyse) • Fag: dansk, engelsk, latin, 2. sprogfag • 2) Humanistiske fag hvor et emne hører til pga. fx. • A. sprogligt/nationalt/religiøst tilhørsforhold (ex: propagandaplakater fra Den spanske Borgerkrig: Spansk, Historie) (ex: Muhammad-/karikaturkrisen: religion + X) eller • B. materialets form (fx. kunst, teater, film, musik) • (ex: Muhammad-/karikaturkrisen: religion + billedkunst) • Fag: alle sprogfag, historie, religion, old, filosofi, alle kreative fag

Med denne distinktion in mente… Interesserer du dig for Emne X a) I fh. t. metode (en sproglig metode) b) I fh. t. emne (tekst og kontekst) ?

Nogle ideer til valg af emne • Historieformidling og historiebrug – (kommunikationen af historie) – Erindringssteder (Dannevirke, mindesmærker, etc) – hvad ønsker de at kommunikere? Hvordan kommunikerer de det? Hvad er det bagvedliggende syn på historien? F. eks. konsensusopfattelsen af Danmark i 2. verdenskrig – ”vi stod sammen, der var kun nogle få, der støttede tyskerne. ” – Nationale fællesskaber (Benedict Anderson, Imagined Communities) og deres udmøntninger – nationalsange, etc. Dansk Folkepartis danmarksforståelse vs. Enhedslistens eller EU-venlige partiers. Kategorisering: Uden for vs. inden for det nationale fællesskab. - Ytringsfrihed vs. ytringspligt vs. pligt til ikke at fornærme Muhammadkrisen Censur i Danmark under enevælden Trykkefrihedsselskabet

• Fremmedsprog i gadebilledet/salgssituationen (reklamer)/ – Hjælp eller hindring? – Engelsk som globalt 2. sprog – flere taler engelsk som 2. sprog end som 1. sprog, ikke alle taler det særligt godt – Ny sprogvariant - Globish Retorik - Politisk kommunikation / spin - I fortid og nutid - Fejlkommunikation mellem verdenssyn - USA/Sovjet (fx Cubakrisen) - Vesten/Islamisk Stat Sprog og politik - George Orwell, ”Politics and the English Language” - (sammenhæng ml. sprogligt forfald/udvikling og samfundsudviklingen)

Fire eksempler på sproglige metoder - et meget, meget hurtigt rids - Baseret på Jan Sørensen, Metoder i dansk (Systime) http: //metoderidansk. systime. dk/index. php? id=122

Kommunikationsanalyse • Hvad foregår der, når vi taler med hinanden? Hvordan anvender vi sproget i praksis? En hel retning inden for sprogvidenskaben, nemlig pragmatikken, studerer, hvordan vi konkret bruger sproget i aktuelle situationer. Som talende mennesker, skal vi ikke blot have styr på sprogsystemets regler, blandt andet på grammatikken. Vi skal også kende de ofte uudtalte regler, der styrer, hvordan vi rent praktisk og socialt kommunikerer med hinanden, og hvad vi skal tage hensyn til i samtalen.

Diskursanalyse • I diskursanalysen er sproget og dets betydning for vores forståelse af virkeligheden i fokus. Ifølge diskursanalysen er sproget med til at bestemme vores måde at tænke på. Sproget er ikke bare et neutralt redskab for tanken. Det gemmer på holdninger og værdier om det, vi taler om. Sprog udtrykker magt og magtrelationer via anvendelse og værdiladning af ord (denotation og konnotation). • Det er f. eks. ikke ligegyldigt, om man kalder en provokeret abort for et fosterdrab eller for "kvindens ret til at bestemme over egen krop". Det er heller ikke ligegyldigt, om man omtaler en invasion i et andet land som en besættelse eller en befrielseskrig. De ord og vendinger, man bruger om tingene, er med til at påvirke, hvordan man tænker og handler. Inden for diskursanalysen er man i særlig grad opmærksom på denne sprogets magt.

Argumentationsanalyse • Når man argumenterer, forsøger man at vinde tilslutning til et synspunkt ved at begrunde det på forskellige måder. Man kan f. eks. have det synspunkt, at danske gymnasie- og hf-elever er dovne og begrunde det med, at de ikke læser nok på deres lektier og ikke afleverer deres skriftlige arbejder til tiden. Man kan diskutere rimeligheden i både synspunktet og begrundelsen, men under alle omstændigheder er der tale om, at der bliver argumenteret for en sag. I det følgende vil vi anvende ordet påstand om de synspunkter, man argumenter for, og ordet belæg om de begrundelser, man har for synspunktet. • Toulmins argumentationsmodel

Sproghandlingsanalyse • Sprog producerer ikke blot udsagn om verden som kan være sande eller falske. Vi bruger sproget til meget andet - vi handler når vi bruger sproget. Vi forklarer og advarer og truer og undskylder og bebrejder og anklager og kritiserer og roser og lover og… og vi gør det konstant. Når man bliver smidt ud af skolen, fordi man har forsømt for meget, sker det næppe fysisk ved, at rektor smider eleven på porten, men netop ved en sproghandling, et par ord på et stykke papir eller et par ord på rektors kontor – og så er der foretaget en handling med meget store konsekvenser for modtageren. • • De centrale begreber drejer sig om sproghandlingens opbygning og de forskellige typer af sproghandlinger. lokutionær handling – meningsfuldt udsagn jfr. gældende sprognormer illokutionær handling – sproghandlingen der udføres gennem ytring perlokutionær handling / effekt – virkning af ytringen på modtageren • • Typer af sproghandlinger Sproghandlinger kan opdeles på flere måder, fx denne: regulerende – adfærdsregulerende: luk lige vinduet informerende – udsagn om verden: Anti-Christ er von Triers dyreste film. følelses- og holdningsudtrykkende: Anti-Christ er en vildt rystende film samtalestrukturerende – lad os lige komme frem til konklusionen nu rituelle – du er hermed anholdt; du får 12 (ved ritualet ”karaktergivning”)