Alle elever skal udfordres p deres uddannelsesvalg og

  • Slides: 12
Download presentation
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er

Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!

Omstilling til ”fokuseret vejledningsindsats” Grundskolen (7. -9. kl. ) Kommunal 10. klasse Ungevejledningen 80

Omstilling til ”fokuseret vejledningsindsats” Grundskolen (7. -9. kl. ) Kommunal 10. klasse Ungevejledningen 80 % af eleverne: Introkurser i 8. klasse Kollektiv vejledning fx ung til ung Uddannelsesplan som omdrejningspunkt Brobygning EUD 10 (aug. 2015) 20/20 (aug. 2015) Målgruppen udvides op til 30 år (Jobcenter finansiering) Unge i arbejde skal ikke opsøges Øget anvendelse af gruppevejledning Den kombinerede ungdomsuddannelse (aug. 2015) 20 % af eleverne: Obligatorisk brobygning Individuel vejledning Gruppevejledning Uddannelsesplan og tilmelding Mentor Overleveringsmøder Særlige undervisningsforløb i samarbejde med skolerne Screening for dysleksi Uddannelse og Job Valgfag Aktivpligten (15 -17år) Fortsætter med 5 dage og 30 dage + sanktion Finansieringen til det kommunale straks tilbud bortfalder, men den kommunale pligt til at give et tilbud fortsætter. STU mv. Målgruppevurdering til STU og til produktionsskoler fortsætter uændret

Uddannelsesparathedsvurdering Skolens ansvar Ved 1. karaktergivning i 8. kl. (senest 1. dec. ) skal

Uddannelsesparathedsvurdering Skolens ansvar Ved 1. karaktergivning i 8. kl. (senest 1. dec. ) skal skolen vurdere den enkelte elevs uddannelsesparathed på 3 områder: 1. De faglige forudsætninger Elever med et karaktergennemsnit på 4 eller derover, er parate. På skoler der ikke giver karakterer, skal skolen vurdere om den enkelte elev har faglige forudsætninger, som svarer til et karaktergennemsnit på 4. 2. De personlige forudsætninger Motivation, selvstændighed, ansvarsfuldhed, mødestabilitet og valgkompetence. 3. De sociale forudsætninger Samarbejdsevne, respekt og tolerance. Skolen skriver vurderingen af den enkelte elev ind på www. optagelse. dk + Det er skolens ansvar løbende at vurdere om parate elever falder i niveau og henvise disse elever til en revurdering hos UU. + Elever som er IKKE parate ved udgangen af 9. klasse OG som skal i 10. kl. – her er det et fælles ansvar ml. skole og UU at vurdere, hvad indsatsen i 10. klasse skal være, sådan at den unge bliver uddannelsesparat.

80 / 20 – ansvar og indsats Indsats og ansvar 80 % af eleverne

80 / 20 – ansvar og indsats Indsats og ansvar 80 % af eleverne er parate 70 % af eleverne er parate Revurdering foretaget af UU skal flytte 10 % UPV lavet af skolen senest 1. dec. i 8. kl. Løbende revurdering på skolens initiativ 30 % af eleverne er IKKE parate 20 % af eleverne er IKKE parate Skolen: Uddannelse og Job UU: Introkurser i 8. kl. , kollektiv vejledning og forældreinformation Forældre/elev: Lave uddannelsesplan og tilmelde til uddannelse via optagelse. dk Indsats og ansvar Skolen: Uddannelse og Job og særlige undervisningsforløb UU: Introkurser i 8. kl. , obligatorisk brobygning, kollektiv vejledning, gruppevejledning, individuel vejledning, forældreinddragelse, UPV, uddannelsesplan, tilmelding via optagelse. dk, evt. mentor og screening for dysleksi. Forældre/elev: Indgå i processen og samarbejdet

Overgangen fra august 2015 Udannelse og Job Kollektiv og digital vejleding Obligatoriske introkurser til

Overgangen fra august 2015 Udannelse og Job Kollektiv og digital vejleding Obligatoriske introkurser til de erhvervsrettede uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering på objektive kriterier De parate Ug. dk , e. Vejledning og kollektiv vejledning De ikke parate Særlig faglig og vejledningsmæssig indsats fra både skole og vejledning Individuel vejledning Obligatorisk brobygning i 9. kl. UDDANNELSESPLAN TIL ALLE ADGANGSKRAV = ET GENNEMSNIT PÅ 2 I DANSK OG MATEMATIK AKTIVPLIGTEN FASTHOLDES 5 DAGE OG 30 DAGE Almen 10. klasse Unge med behov for yderligere afklaring og kvalificering. 1 uges obligatorisk brobygning. EUD 10. klasse Unge som ikke har klaret karakterkravet 2 og som ønsker en EUD. 6 ugers obligatorisk brobygning. Samarbejde med en erhvervsskole 30 % af tiden inkl. Kombineret ungdomsud brobygning. Unge under 25 år, som ikke kan genn eller i nærmeste fremtid. 2årig uddann Produktionsskole og EGU ERHVERVSUDDANNELSER 4 HOVEDINDGANGE FLERE EUX FORLØB GYMNASIALE UDDANNELSER HHX, HTX, IB OG STX HF EFTER 10. KLASSE

Uddannelse og Job Undervisningen i emnet SKAL tilrettelægges i samarbejde med UU og vejledere

Uddannelse og Job Undervisningen i emnet SKAL tilrettelægges i samarbejde med UU og vejledere fra UU KAN inddrages i gennemførelse af undervisningen.

Kompetencemålene 9. klasse Job og uddannelse Kompetenceområde Kompetencemål 9. klasse Det personlige valg Eleven

Kompetencemålene 9. klasse Job og uddannelse Kompetenceområde Kompetencemål 9. klasse Det personlige valg Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Fra uddannelse til job Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Arbejdsliv Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Arbejdskendskab Kompetenceområde Kompetencemål 9. klasse Virksomhed og arbejdsmarked Eleven kan vurdere forhold af betydning for virksomhed og arbejdsmarked Job og karriere Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse

Øget fokus på arbejdslivet I uddannelse og job skal eleven opnå en høj grad

Øget fokus på arbejdslivet I uddannelse og job skal eleven opnå en høj grad af kendskab til egne interesser, forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og samtidig opnå forståelse for, at uddannelse og livslang læring er et middel til at opnå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de kvalifikationer som er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet. Valgfaget arbejdskendskab er karakteriseret ved, at undervisningen veksler mellem teoretisk undervisning og konkrete oplevelser i og med det lokale arbejdsmarked.

Uddannelsesparat eller valgparat Vejledning som læring, i en kollektiv ramme, er det nye sort

Uddannelsesparat eller valgparat Vejledning som læring, i en kollektiv ramme, er det nye sort Uddannelsesparat Fagligt niveau Motivation Selvstændighed Ansvarsfuldhed Mødestabilitet Valgkompetence Tolerance Samarbejdsevne Respekt Institutionen Politisk styring Valgparat Forældre og baggrund Skoleerfaringer Læringserfaringer Venner og netværk Identitetsdannelse Geografi og uddannelsesudbud Personlig viden og erfaringer om og med uddannelser og erhverv Den unge Ungdomslivet

Vejledning som læring? Egne forudsætninger Arbejdsmarkedet Karrierevalg Livslang læring Erhverv og brancher Personlige mål

Vejledning som læring? Egne forudsætninger Arbejdsmarkedet Karrierevalg Livslang læring Erhverv og brancher Personlige mål Sammenhænge ml. uddannelse og job Uddannelsessystemet krav og indhold Egne ønsker Karriereveje og arbejdsliv

En ny vejledningsarena skal defineres Kollektiv vejledning Mentor og særlige forløb Valgfag Informationsmøder Praktik

En ny vejledningsarena skal defineres Kollektiv vejledning Mentor og særlige forløb Valgfag Informationsmøder Praktik Individuel vejledning Gruppevejledning Uddannelse og Job Brobygning Introkurser

Grundpillerne i en ny arena Kollektiv vejledning Uddannelse og Job Målrettet og særlig vejledningsindsats

Grundpillerne i en ny arena Kollektiv vejledning Uddannelse og Job Målrettet og særlig vejledningsindsats