Aftaler mellem kommune og stat den norske konsultationsordning

Aftaler mellem kommune og stat – den norske konsultationsordning i skandinavisk og europæisk perspektiv af Olaf Rieper, Marie Bengtsson og Jens Blom-Hansen Definition: Aftaler indgået mellem regeringen på statens vegne og kommunernes organisationer på kommunernes vegne som har en politisk, ikke-retslig forpligtende karakter. » Konsultationer « betegner et samspil mellem kommuner og stat, som i begrænset omfang opfattes som forpligtende af parterne. » Aftaler « betegner resultater af samspillet, som i større omfang opleves som forpligtende af parterne. Undersøgelsen omfatter erfaringer aftale/konsultationsordninger fra de skandinaviske lande suppleret med en oversigt over ordninger i øvrige europæiske lande.

Kendetegn ved de kommunal systemer i DK, N og S Danmark Norge Sverige Grundlovsforankring af kommunerne Svag Nej Stærk Kommunernes gennemsnitlige antal indbyggere 19. 000 30. 000 Statslig styring af kommunerne Svag Stærk Svag

Kendetegn ved aftaler/konsultationer i DK, N og S Danmark Norge Sverige Tradition Siden 1970 erne Siden 1997 Usikkert Sektor omfattende Alle sektorer Få, varierer Detaljeringsniveau Lavt Højt Varierende Kommunernes kontakt med baglandet Omfattende Mindre omfattende Varierende Målbare resultater I nogen grad I lav grad Varierende Forhandlingsgrad Forhandling Orientering Varierende

Konsekvenser af aftaler/konsultationer i DK, N og S Danmark Kommunalt selvstyre (arbejdsdeling stat – kommune) Aftaler afskærmer for statslig regulering Virkelighedsforståelser Mere overensstemmende Kommunale udgifter Medvirker måske til at mindske udgifterne Norge Sverige Varierende ? Mere overensstemmende ? Varierende ?

Forslag til videreudvikling af den norske ordning En videreudvikling af den norske konsultationsordning i aftalebaseret retning forudsætter ifølge forfatterne: at KS har tilstrækkelig kapacitet til at varetage en omfattende kontakt med det kommunale bagland for at sikre aftalens legitimitet at KS overvejer, hvad de reelt kan tilbyde regeringen at der udvikles et tillidsforhold mellem aftaleparterne at der opnås en balance mellem decentrale samspil med fagministerier og centrale forhandlinger med de økonomiske ministerier/departementer