Afgasset biomasse N og P Afgasset biomasse N

Afgasset biomasse N og P • Afgasset biomasse N og P Skanderborgvej 109 8260 Viby J

Afgasset biomasse Afgasset Biomasse N &P Til husdyrgødningsleverandørerne N og P reguleres i husdyrbrugets husdyrgodkendelse Udspredning på marker Til andre modtagere: Biogasanlæggets ansvar Væskefraktion Lavt indhold Spildevand Udspredning på marker Afbrænding VVM screening N og P indhold pr. ha. Separering af biomassen Handelsgødning Højt indhold Fiberfraktion Eksport Strøelse til malkekvæg Udspredning på marker Bioforgasning igen

Afgasset Biomasse N&P Hovedparten af den afgassede biomasse tages ofte retur af de landbrug, som leverer husdyrgødningen. Den afgassede biomasse reguleres i husdyrbrugets husdyrgodkendelse. Resten af biomassen fordeles af biogasanlægget til andre landbrug. Udbringning på markerne skal følge reglerne i: Husdyrgødningsbek (nr. 1695/2006) hvis husdyrgødning udgør mere end 75 % (TS) af råvaren før afgasning, ellers Slambek (nr. 1650/2006). For de husdyrbrug der har en husdyrgodkendelse, vil der til lige være vilkår for udbringning, som skal følges. Vejledning omkring håndtering, lagring og udbringning af afgasset biomasse - EU projekt 2009 http: //www. adhelpdesk. eu/website/Guideline 2_DK. pdf Biogasanlæg og udspredning af biomassen på markerne er generelt omfattet af reglerne om VVM-screening i Bek. 1510/2010 Bilag 2 pkt. 12. b: Anlæg til bortskaffelse af affald. I de tilfælde hvor et biogasfællesanlæg også har forbrænding eller kemisk behandling og har en kapacitet på over 100 t/dag vil biogasanlægget være omfattet af VVM-pligt jævnfør VVM bek. bilag 1 punkt 10. Afgasset gylle fra biogasanlæg der alene består af husdyrbrugets egen gylle kan udbringes på egne marker, da egen afgasset gylle der tilføres egne marker ikke klassificeres som "affald" og markerne er ikke omfattet af VVM-reglerne i Bek. 1510/2010 Bilag 2 pkt. 12. b: Anlæg til bortskaffelse af affald. Ifølge EF-dom af 8. 9. 2005, se: http: //www. naturstyrelsen. dk/Planlaegning_i_det_aabne_land/Biogassekretariat/FAQ/VVMBiogasanlaeg. htm Der er sat spørgsmålstegn ved, hvordan udbringningsarealerne skal indgå i forbindelse med VVM-screeningen af biogasfællesanlæg. Problemstillingen er beskrevet her: "Redegørelse vedrørende regelafklaring og forenkling ved anvendelse af afgasset biomasse fra biogasanlæg. " Juridisk detaljeret gennemgang af mange problemstillinger. Udarbejdet af advokatfirmaet Energi og Miljø, ved Helle Tegner Anker, Pernille Aagaard Truelsen og Asger Janfelt 28. juni 2010. http: //www. mst. dk/NR/rdonlyres/9033 CE 01 -0 E 59 -4 D 42 -AB 51 -76838008 B 39 F/0/Biogasrapport. pdf Se næste slide om separering.

SEPARERING Eventuelt er der sket en separering før afgasningen foretages; hos husdyrproducenten eller på biogasanlægget. Methanudbytter af fiberfraktioner: http: //www. landbrugsinfo. dk/Energi/Biogas/Sider/Metanudbytter%20 af%20 fiberfraktion%20 fra%20 gylleseparering. aspx http: //www. landbrugsinfo. dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2011_resume_H 6 -2_Henrik_B. _Moeller. pdf? List={872 da 5 b 4 -2926 -40 fc-902 f-96416 f 83 b 885}&download=true Demonstration af forskellige anlæg til gylleseparering, 2011. Polymertilsætning øger effektiviteten. Båndfilteranlæg var mere effektivt end dekantercentrifuge og skruepresse. http: //agrotech. dk/sites/agrotech. dk/files/nyhed/ny-rapport-omgyllesepareringsanlaeg/rapportfraseparatortraef 15122010 tqf. pdf Efter separering kan der udbringes mere N pr. ha: Det tillades, at for husdyrgødning, som må udbringes med 1, 4 DE/ha, kan antal kg N per DE øges op til 120 kg N per DE i visse fraktioner efter en forarbejdning. Ved at øge antal kg N per DE mindskes fraktionens indhold af DE, og de øvrige fraktioner skal derefter pålægges tilsvarende flere DE. Der er følgende krav: Det samlede antal DE i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen. Antal kg N per DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning. Ingen fraktion må have et forhold på mindre end 40 kg N per DE. http: //www. mst. dk/Virksomhed_og_myndighed/Landbrug/Husdyrgoedning/Fortolkning/Kapitel+10. htm Højere tørstofindhold giver bedre effektivitet. http: //www. landbrugsinfo. dk/Energi/Biogas/Sider/pl_11_548. aspx Yderligere oplysninger se noten ved "Separering af biomasse"

Til andre modtagere: Biogasanlæggets ansvar Kræver en VVM-screening af arealerne, hvis der udbringes på "ny" jord, se link nedenfor ihht. VVM-bek. (nr. 1510/2010), Planloven (nr. 937/2009), og Vejledning om VVM i Planloven 2009. Biogassekretariatet har en FAQ om VVM på arealerne. Kilde VVM-vejledningen og Miljøministeriets notat 7. 3. 2008 om, hvornår der ikke er VVM-pligt : http: //www. naturstyrelsen. dk/Planlaegning_i_det_aabne_land/Biogassekretariat/FAQ/VVMBiogasanlaeg. htm

VVM screening N og P indhold pr. ha. Biogasanlæggets miljøgodkendelse omfatter vilkår for håndtering af affald herunder afgasset biomasse, der er klassificeret som affald, iht. standardvilkårene for godkendelsen K 213. Regulering af udbringningsarealer sker ved vilkår i en VVM-tilladelse i de tilfælde de ikke er omfattet af en husdyrgodkendelse. Der henvises til FAQ om udbringningsarealer http: //www. naturstyrelsen. dk/Planlaegning_i_det_aabne_land/Biogassekretariat/FAQ/ Hvis der gives en VVM-tilladelse og/eller en kap. 5 miljøgodkendelse til biogasanlægget, og der vil ske en udspredning af biomassen på opland til Habitatområde, skal sagen desuden vurderes ihht. Habitatbek. (nr. 408/2007). Om indholdet af N og P vurderes lavt eller højt kan fx være i forhold til Miljøstyrelsens Vejledning om udledning af N og P til Habitatfjorde: http: //www 2. mst. dk/wiki/Husdyrvejledning. Nitrat%20(overfladevand). ashx#Husdyrvejledning. Ni trat-overfladevand-Vurdering_Vil_du_vide_mere_23 Afgasset husdyrgødning giver mindre udvaskning af kvælstof end rågylle. http: //www. landbrugsinfo. dk/Miljoe/Klima/Filer/11 tsb 2091102_Forbr%C 3%A 6 nding%20 af%20 husdyrg%C 3%B 8 dning%20 og%20 klima. pdf

Udspredning på marker Når gylle afgasses i et biogasanlæg sker der en nedbrydning af organisk bundet kvælstof, plantetilgængeligheden stiger, og kvælstofudnyttelsen bliver bedre. Den bedre kvælstofudnyttelse gør, at en mark kan gødskes med et mindre forbrug af kvælstof, end hvis gyllen ikke er afgasset, og det forbedrer kvælstofbalancen på marken. Alt andet lige falder kvælstofudvaskningen ved faldende kvælstofoverskud. Derfor er der en lavere kvælstofudvaskning fra arealer, som er tilført afgasset gylle end fra arealer, der er tilført ubehandlet gylle , under forudsætning af at markerne ikke tilføres en større mængde kvælstof. http: //www. landbrugsinfo. dk/Energi/Biogas/Sider/Kvaelstofudvaskning. aspx Erfaringer fra mange landmænd og naboer til landmænd, som anvender afgasset gylle viser, at lugtgenerne er blevet reduceret meget, efter at landmanden er begyndt at anvende afgasset gylle http: //www. landbrugsinfo. dk/Energi/Biogas/Sider/Afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener. a spx

Separering af biomassen Gylleseparering kan være lav- eller højteknologisk. Højteknologisk separering er dyrere end lavteknologisk separering, men man får en større opkoncentrering af næringsstofferne. http: //www. landbrugsinfo. dk/Tvaerfagligeemner/Gylleseparering/Sider/Farm. Test_paa_separeringsanlaeg 1. aspx. Fra 2008. En specialerapport fra 2010 beskriver: Afsætningsmuligheder for afgasset biomasse. Afgasset biomasse som gødningsformål eller afbrænding (Biogas Output side 54). Separering af afgasset biomasse og derefter afbrænding af fiberfraktion (Diskuteres i kap 6). http: //rudar. ruc. dk/bitstream/1800/4933/1/-%20 Final%20 report%2028. 01. 2010%20 -. pdf Fordele ved gylleseparation på et biogasanlæg efter forgasning. 2008. http: //www. landbrugsinfo. dk/Energi/Biogas/Sider/Gylleseparering_paa_biogasanlaeg 1. aspx EU's forordning om animalske biprodukter (EF 1774/2002) stiller krav om godkendelse af anlæg, der behandler og/eller producerer animalske biprodukter. Animalske biprodukter er for eksempel: affalds- og restprodukter fra fødevareindustrien eller forarbejdet husdyrgødning, herunder produkter fra gylleseparering. Det vil sige, at følgende anlæg skal godkendes: Biogasgårdanlæg, der modtager animalske restprodukter, Biogasfællesanlæg, gyllesepareringsanlæg, hvor produkter afsættes uden for bedriften samt mobile og fælles separeringsanlæg. Biogasanlæg, der alene behandler husdyrgødning fra egen bedrift (det vil sige ingen tilsætning af animalske fedtprodukter og lignende) er således ikke omfattet af godkendelsesordningen. Det samme gælder separeringsanlæg, hvor produkterne fra separering kun anvendes på egen jord. Kilde: DLBR Landbrugsinfo. Forarbejdningsanlæg såsom gyllesepareringsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Bek. nr. 928/2010, § 4. Miljømæssige landbrugsteknologier, bl. a. gylleseparation, er beskrevet her i rapport fra 2006: http: //www. mst. dk/NR/rdonlyres/B 046 E 41 F-73 E 1 -4 CA 1 -898 BEFBF 1 E 225 CAA/20984/Udredningsrapportforteknologier. pdf. Yderligere oplysninger findes ved noten til "Afgasset biomasse N og P"

Væskefraktionens indehold ved separation afhænger af hvilken type og teknologi der anvendes. Væskefraktion Højteknologisk separation: Ved et højteknologisk gyllesepareringsanlæg forstås et anlæg, 1) hvor de næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end 70 pct. af gyllens kvælstof og mere end 70 pct. af gyllens fosfor, og 2) hvor disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 2, 5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Lavteknologisk separation: Ved et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg forstås et anlæg, 1) hvor de næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end 20 pct. af gyllens kvælstof og mere end 60 pct. af gyllens fosfor, og 2) hvor disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 1, 5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Ikke teknologisk gylleseparering: En separation i to fraktioner uden at overholde ovenstående kriterier.

Fiberfraktionen indeholder ved lavteknologisk separation • ca. 20 - 30 % tørstof • størsteparten af P mængden ca. 70 -80 % af P i den useparererede biomasse og • lidt af N mængden ca. 20 -25 % af N. Fiberfraktionen kan anvendes på forskellig måde, og separationstypen kan vælges herefter. http: //www. landbrugsinfo. dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PL_PLK_2010_Resume_S 32_Karin_Joergensen. pdf? List={872 da 5 b 4 -2926 -40 fc-902 f-96416 f 83 b 885}&download=true Undersøgelse af, hvordan opbevaring af fiberfraktionen påvirker især ammoniakfordampningen: http: //www. mst. dk/NR/rdonlyres/3337 D 507 -620 D-4128 -A 557313 FD 7 FEE 737/0/Opbevaringaffiberfraktionerredigeretaflonkh. pdf

Spildevand På nogle af de mere avancerede separeringsanlæg er ét af slutprodukterne en vand/væske fraktion, der er så rent, at det ikke længere skal opbevares og udbringes som anden husdyrgødning. Håndtering af biomasseaffald fra biogasanlæg reguleres efter slambekendtgørelsens § 10, der angiver hvornår husdyrgødningsbekendtgørelsen skal tages i anvendelse. Det fremgår af husdyrgødningsbek. nr. 1695/2006 § 3 pkt. 8, at fraktioner fra forarbejdningsanlæg , der har en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0, 3 kg N/ton) defineres som spildevand. Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund ikke uden tilladelse må: 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller, 3) afledes til undergrunden. Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, til udledning eller udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen behandles efter reglerne i § 34 i bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m. v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen). Udspredning af spildevand, der har en jordbrugsmæssig værdi i form af enten gødningsværdi eller en værdi som jordforbedringsmiddel er omfattet af bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). I følge slambekendtgørelsens § 5 skal der ikke § 19 tilladelse til, hvis biomassen er dannet af husdyrgødning eller de råvarer, der er nævnt på bilag 1. I så fald træder husdyrgødningsbekendtgørelsens eller slambekendtgørelsens regler om udbringning ind i stedet for en § 19 tilladelse. Hvis råvarerne ikke står på bilag 1, skal der søges om § 19 tilladelse (står i slambek. § 29).

Afbrænding Fiberfraktion må kun afbrændes i anlæg, der er miljøgodkendt til affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen 2008: http: //www. mst. dk/NR/rdonlyres/B 2 ED 0011 -33 E 6 -4834 -A 01343 F 9 EA 5 A 44 CD/67035/gdningsafbrnding. pdf Reglerne for afbrænding er opregnet i 2009, og bekræftet sept. 2010 på Landbrugsinfo: http: //www. landbrugsinfo. dk/Planteavl/Goedskning/Goedningsplanlaegning-ogregler/Sider/Regler_forbraending_af_husdyrgoednin. aspx Rapport om afbrænding af husdyrgødning viser, at der kan være miljømæssige fordele ved afbrænding af husdyrgødning til energiformål Afbrænding af fiberfraktionen fra afgasset biomasse. 2006, opdateret 2010. http: //www. fvm. dk/Afbraending_af_husdyrgoedning. aspx? ID=17245 Selve rapporten 2005: http: //www. landbrugsinfo. dk/Planteavl/Goedskning/Husdyrgoedning/Separering/Sider/Rapport _om_afbraending_af_fraktioner_af_. aspx Landbrugets forslag til opnåelse af målet om, at 50 % af husdyrgødningen i 2020 bruges til energifremstilling: Biogas og forbrænding af fiberfraktionen. http: //www. dansklandbrug. dk/NR/rdonlyres/224 FF 776 -E 546 -4 E 37 -936 AC 014951 C 7 D 0 E/0/Faktanotat_Biogas. pdf Fordele og ulemper ved forbrænding af fiberfraktionen, tab af gødningsværdi ved afbrænding. http: //www. landbrugsinfo. dk/Miljoe/Klima/Filer/11 tsb 2091102_Forbr%C 3%A 6 nding%20 af%20 husdyrg%C 3%B 8 dning%20 og%20 klima. pdf

Handelsgødning Fiberdelen kan eventuelt anvendes og sælges som handelsgødning. Skal godkendes af Plantedirektoratet og deklareres i henhold til gødningslovgivningen, før det må sælges. Kræver også godkendelse af Fødevaredirektoratet efter biproduktforordningen.

Eksport Fiberdelen kan eksporteres til fx Tyskland, hvor der lovgivningsmæssigt er bedre muligheder for fx afbrænding.

Strøelse til malkekvæg En alternativ anvendelse af fiberdelen: Fiberfraktionen vil kunne anvendes som strøelse i kostalde og erstatte indkøb af sand, spåner, spagnum, savsmuld eller lignende. Der mangler dog nogle tekniske forsøg i forbindelse med yversundhed, ammoniakfordampning og lugt. 2011. Rapport på Landbrugsinfo. Kontakt Robert Petersen: rop@landbo-limfjord. dk http: //projektfinansiering. landscentret. dk/Promilleafgiftsfonden/2011/Bioenergikoncept/Sider /Anvendelse-af-restprodukter-fra-biogasproduktion_9 bd 8 ca 70 -f 6 f 9 -41 ab-9673522 a 6 c 5 d 6 c 50. aspx

Udspredning på marker Hensigtsmæssig håndtering af specielt fiberfraktionen er en vigtig forudsætning for at kunne opnå en høj udnyttelse af den samlede kvælstofmængde. Man bør især udbringe fiberfraktionen på grund af indholdet af fosfor og mikronæringsstoffer eller på grund af de jordforbedrende egenskaber. Grøn Viden, Markbrug nr. 283. DJF 2003. http: //web. agrsci. dk/djfpublikation/djfpdf/gvma 283. pdf

Bioforgasning igen Der kan godt være yderligere gaspotentiale tilbage i fiberdelen, især efter en ammoniakstripning (ammoniak hæmmer methanproduktionen).

Til husdyrgødnings -leverandører Der kan være vilkår om udspredning i landbrugets miljøgodkendelse. Regler og råd: se noten Afgasset biomasse N og P