Advokat Lars Ole Jensen giver her et overblik

Advokat Lars Ole Jensen giver her et overblik over reglerne Når man er gift og skal skilles og ikke har ægtepagt eller testamente, siger loven, at den fælles formue ”delingsformuen” deles med 1/2 til hver. Uanset om man skilles i levende live eller ved død. Delings-princippet er det samme. Hvis man flytter fra hinanden efter ”kortvarigt” ægteskab, tager man som udgangspunkt kun sine egne ting (kortvarigt er 2, 5 – 3 års ægteskab) Hvordan fordeles arv ? Til børn, ægtefælle, familie ? © Gengivelse er tilladt med kildeangivelse Nr. 1

Arvelovens udgangspunkt: Er der børn (livsarvinger), arver børnene lige. Er der ingen børn, arver forældrene, senere øvrig familie. Er der en ægtefælle, arver vedkommende det hele, men er der både ægtefælle og børn, arver ægtefællen 50% og børnene deler de øvrige 50%. Synes du, det skal være anderledes, er du nødt til at få lavet testamente. Med testamente kan man som ugift og uden børn bestemme over 100% af sin formue (med ægtefælle og/eller børn er det kun 75%). Den arv ægtefælle eller børn skal have kaldes tvangsarv. Nr. 2

Eksempel: Man kan spare afgift (her og nu) samt sikre ægtefællen med ægtepagt og testamente Mand Kvinde Delingsformuen (tidl. fælleseje) Den samlede formue Nr. 3

Mest muligt til ægtefællen : Delingsformuen deles ved død/skilsmisse jf. ovenfor. Ved ægtepagt bestemmes, at man har fuldt særeje, men når den ene dør, bliver vedkommendes særeje til delingsformue. Længstlevendes særeje forbliver særeje. Nr. 4

Der stiftes fuldt særeje Mandens Formue Kvindens Formue 1/2 Nr. 5

Når man(d) dør. . . Nr. 6 Så skal man have delt ægteparrets formue, så man kender afdødes boslod. Det er boslodden, der falder i arv. Uden testamente deler livsarvingerne med 1/2 til ægtefælle og 1/2 deles mellem børnene Med testamente kan man råde over 3/4 af sin formue d. v. s. ægtefællen og børn deler stadig lige (1/8 til ægtefællen og 1/8 deles mellem børnene) frit valg med 3/4 (ekstra til ægtefælle, børnene eller ? ) man kan begrænse børnenes arv til max. 1 million kr. (2008)

Mest muligt til ægtefællen: Manden † Kvindens Ægtepagten bestemte, at Delingsformue deles Særeje er uberørt 1/1 Nr. 7

Mest muligt til ægtefællen: Manden † Delingsformue Kvindens Særeje uberørt 1/1 1/2 Nr. 8 Længstlevende har særlig ret til at udtage værdier forlods så formue (incl. forsikr. særeje, m. m. ud-gør 790. 000 kr. (2020), jf. arvelovens § 11, stk. 2)

Mest muligt til ægtefællen: Mandens Boslod til arvinger Kvindens Formue 1/1 Nr. 9 Boafgiften er samtidig halveret her og nu. Når kvinden dør senere, beregnes sædvanlig boafgift.

Mest muligt til ægtefællen: Mandens † Fordeling af arv 3/4 Friarven er testamenteret til ægtefællen 1/4 Tvangsarv fordeles 1/8 til ægtefællen 1/8 til børnene Kvindens Formue Nr. 10

Mest muligt til ægtefællen: Mandens † Fordeling af arv Kvindens Formue Friarv 3/4 1/2 af mandens oprindelige formue Oprindelig formue andel Tvangsarv 1/8 Børn 1/8 Ægtefælle Nr. 11

Mest muligt til ægtefællen: Kvindens Formue Børnenes arv er nu reelt blevet reduceret til 1/16 af afdødes formue til fordel for ægtefællen 1/16 Nr. 12

De nye regler om begrænsning Børns tvangsarv kan yderligere reduceres i store boer til max. 1 million kr. pr. barn. Beløbet reguleres årligt jf. prisudviklingen og justitsministeriet udmelder beløbene. Reglerne kom i 2008 og er gældende for 2020 reguleret op til 1. 320. 000 kr. Nr. 13

Papirerne til at lave dette eksempel er : Ægtepagt med fuld særeje - kombineret med Testamente til fordel for længstlevende Har parret en solid formue kan man også begunstige børnene enten kun i testamentet eller også ved at flytte noget af formuen via ægtepagten til førstafdøde ved at spejlvende planche 8 -12. Nr. 14

Ægtepagt og testamente ændrer ikke ved den hovedregel, at en ægtefælle ALTID har ret til at sidde i uskiftet bo med parrets fællesbørn. Sammenbragte familier kan give udfordringer, da særbørn skal give tilladelse (udtrykkeligt samtykke) til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. (Løses evt. ved at begrænse deres arv via testamente til tvangsarven, hvis de forlanger skifte – og fuld arv, hvis de venter til længstlevendes død). Nr. 15

Der ud over anbefaler jeg, at man båndlægger børns arv, til de er 23 år eller 24 år (max. indtil fyldt 25 år). Man undgår derved, at en stor arv hurtigt forbruges og de unge kan alligevel hæve renterne løbende. Kontakt advokatfirmaet på Nr. 16 Post@advokatkbh. dk / Tlf. 22 65 12 00 www. advokatkbh. dk ©