ADHD AUTISME Vanskeligheder og muligheder V Anne Haahr

ADHD & AUTISME Vanskeligheder og muligheder V/ Anne Haahr Petersen og Charlotte K. Eliassen

HVEM ER VI? v. Anne & Charlotte v. Arbejder i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved v. Arbejder i et behandlerteam med børn og unge med ADHD, autisme, Tourette etc. v. Tilsammen har vi over 20 års erfaring

OVERSIGT OVER VORES PROGRAM: v. Kendetegn på ADHD og autisme v. Symptomer – to cases om Peter og Sofie v. Pause 5 min. v. Støtte, behandling og mestring v. Links v. Spørgsmål

ADHD, HVAD ER DET OG KENDETEGN : ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/Hyperactivity. Disorder, dvs. forstyrrelser af: v. OPMÆRKSOMHED v. AKTIVITET v. IMPULSIVITET ADHD er en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer, som de skal. ADHD giver problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE v. Begrebsforståelse Infantilautisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme, GUA (Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse) v. Kendetegn Infantil autisme: forsinket sproglig udvikling, afvigende socialt samspil, afvigende kommunikation og adfærd/interessefelt er indsnævret, overoptaget og stereotypt Aspergers Syndrom: ingen forsinkelse af sprogudvikling ellers samme kendetegn, som Infantil autisme GUA: Afvigende socialt samspil, angst og tankeforstyrrelser Atypisk autisme: begyndelsestidspunkt afvigende eller ved ikke at udvise forstyrrelsen på alle tre områder

Vi har taget to cases med for at tydeliggøre, hvor forskellige symptomer kan være. v. Peter v. Sofie

CASE OM PETER: Peter er 6 år og går i 0. klasse v PPR henviser Peter på mistanke om ADHD v Beskrivelse: • Altid uro, er meget styrende i leg og kan blive fysisk voldsom, svært ved at fastholde sin opmærksomhed på en given opgave, glad for faste rutiner og genkendelighed, frustreres ofte • Leger parallel leg, svært med ny steder og nye mennesker, svært ved krav, selektivt spisende, ekkolali, sansesart, meget optaget af vand i alle former • Generelt svær at regulere, herunder også søvn • Normalt begavet. Alderssvarende sprog, men benytter det ikke kommunikativt F 84. 0 F 90. 9

CASE OM SOFIE: Sofie er 15 år v. Henvises af PPR med mistanke om depression på grund af tiltagende tristhed, skoleværgring og den faglige udvikling er stagneret, begyndende selvskade, angst og OCD symptomer. v. F 90. 0 ved skolestart v. Beskrivelse: • Tidligere trives i skolen, fagligt dygtig, perfektionistisk og selvkritisk, aldrig haft nære venskaber/enspænder, kopiere jævnaldrendes adfærd, har humor men har svært ved at forstå ironi, taler ofte indforstået (så det kan være svært at følge med), har svært ved at sætte sig i andres sted, rigid tænkning, fortæller ikke noget spontant • Motorisk uro aftaget i puberteten, stadig eksekutive udfordringer, som centralstimulerende medicin har god effekt på • Udvikler mere udpræget retfærdighedssans i puberteten, rager ofte uklar med de andre piger F 84. 5 F 90. 0

KAN DET HELBREDES? Nej, men…

ER DER BRUG FOR EN PAUSE? 5 minutter

ALLE BØRN ER FORSKELLIGE v. Der er stor variation hos børn med ADHD og gennemgribende udviklingsforstyrrelse • Sproglige færdigheder • Kognitive niveau • Hvor belastet er barnet af symptomerne • Hvor opfattende er deres uro • Anden komorbiditet • Etc.

HJÆLP & STØTTE v. Psykoedukation (psykiatri eller kommunalt regi) • Det vil sige undervisning af patienter og deres pårørende. For at sikre, at patienter med længerevarende psykiatriske sygdomme og deres pårørende tilbydes (citat fra Regionssjælland) • Formålet sigter mod at øge selvforståelse, og gøre det lettere at acceptere og at leve med en kronisk lidelse o Individuelle forløb o Gruppeforløb v. Specialpædagogisk støtte/behandling (i kommunalt regi) • Specialskole • Fritid • Støtte-kontakt person • Aflastning • Døgnbehandling • Støtte og vejledning til familien

HJÆLP & STØTTE v Pictogrammer/visuel struktur • Skal tilpasses barnets niveau • Kan være overordnet eller detaljeret v Sociale historier v Low arousal v Hjælpemidler v. Kuglevest, kugle/kædedyne etc. v v. Eventuelt medicinsk behandling

PICTOGRAM OVER EN SPISESITUATION

SOCIAL HISTORIE v. Social story er en social historie, udviklet af Carol Gray, USA Hjælpe barnet til at få en forståelse af, hvad der sker i sociale sammenhænge og finde en mere accepteret social adfærd. Et pædagogisk værktøj, der hjælper barnet med at forstå, og handle i en konkret social situation. Sociale historier er individuelt baseret og bruges både i børnehaven og i hjemmet. I den social historie beskrives barnets problem, samt løsnings og handlemuligheder. En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Det kan for eksempel være uenighed med et andet barn, børste tænder eller at gå i seng om aftenen. Det er den voksne der læser op, og dermed fortæller barnet hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Det er væsentligt at det er fortalt i barnets sprog og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Historien læses for barnet indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Historien smides ikke ud, men lægges blot væk, så barnet kan kigge på den igen senere, hvis han eller hun føler, det er nødvendigt.

SOCIAL HISTORIE v. Tilpasse sproget barnets niveau v. Skrives i “jeg” form i nutid v. Positiv (eks. “Jeg bør…” i stedet for “jeg må ikke…”) vvælg én ting ad gangen v. Husk historien er individuel v. Hold det kort!

NÅR DER ER NOGET JEG IKKE MÅ Jeg hedder _______, jeg er ______ år og bor i ______. Når min mor og far siger, at der er noget, jeg ikke må, bliver jeg tit ked af det, fordi det føles som om, de siger det med en sur stemme. Men de er slet ikke sure på mig, de fortæller mig bare, at der er noget, vi ikke kan gøre lige nu. Min mor og far kan altid lide mig, også når de siger, at der er noget, jeg ikke må. Og når jeg husker det, bliver jeg glad og rolig igen.

KATKASSEN

DE 9 H’ER 1. Hvad skal jeg lave? (indhold) 9. Hvad skal jeg så? (næste) 2. Hvorfor skal jeg lave det? (mening) 8. Hvor meget skal jeg lave? (mængde ) 7. Hvem skal jeg lave det med? (personer ) 3. Hvordan skal jeg lave det? (metode) 4. Hvor skal jeg lave det? (placering ) 6. Hvor længe skal jeg lave det? (tidshoris ont) 5. Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt )

Børn, der får mulighed for det, opfører sig ordentligt. Det er de voksnes ansvar at skabe muligheder.

LINKS • www. timer. dk • www. autisme. dk/links/materialer-og-hjælpemidler • www. autiplan. dk • www. dukh. dk • www. centerforautisme. dk • www. spektrumshop. dk Sociale historier (dcum. dk) • Hvasko autisme (www. autismeforeningen. dk) • De 9 H’er