Adfrdsdesign Sdan bruger du vrktjerne Intro Hvad skal

Adfærdsdesign: Sådan bruger du værktøjerne

Intro

Hvad skal du bruge denne powerpoint til? Denne powerpoint er tænkt som en drejebog til dig, der gerne vil bruge adfærdsdesign-værktøjerne i din hverdag. Vi tager dig gennem hvert trin i processen – step by step - så du kan køre enten alle skridt igennem, eller udvælge dem, der giver mening for dig. Tanken er ikke, at du skal gennemgå hele denne powerpoint med andre, men at du bruger den som et værktøj til dig selv, når du skal forberede dig på at gennemføre processen. Tænk adfærdsdesign som et mindset til at hjælpe jeres målgrupper i gang med noget nyt. Vi når langt ved at tænke bare nogle af værktøjerne og metoderne ind. Fx ved at lave barriereanalyser sammen med vores foreninger, eller tage principkortene med til næste møde med kommunen. Hvis du har spørgsmål så kontakt endelig adfærdskonsulent i Bevæg dig for livet Maja Holm, 40328950, maja. holm@dgi. dk .

Processen ‹nr. ›

Processen for at arbejde med adfærdsdesign i BDFL-regi består af fire steps: 1: Definition 2: Undersøgelse 3: Design 4: Implementering OBS: Det fjerde punkt - 4) Implementering – har vi ikke arbejdet med på workshops endnu. Der udbydes snarest Skypemøder, hvor dette trin gennemgås. Derfor: Fokuser på de tre første punkter, når du arbejder med adfærdsdesign, som vi har gjort på workshops. Så når du rigtig langt. Til sidst i denne powerpoint finder du dog en guide til, hvordan du kan bruge værktøjerne til implementeringsdelen også, hvis du ikke kan vente .

. Værktøjer til brug i processen Du skal/kan bruge disse tre værktøjer i processen, når du arbejder med adfærdsdesign (klik på navnet for link til filerne): Adfærdsdesignprincipkort (A 6) Bestilling til tryk i DGI Butikken Adfærdskæden (A 2) Bestilling til tryk i DGI Butikken Opsamlingsark (A 4) Bestilling til tryk i DGI Butikken

. Derudover skal du huske Post its i tre farver – for overskuelighedens skyld 1) Èn farve post its til mikrohandlinger 2) Èn farve post its til barrierer 3) Èn farve post its til løsninger Case: Tænk gerne over inden workshoppen, hvad casen er – fx 50/75 – flere aktive i eller udenfor foreningerne. Så kan I blive mere konkrete på casen i processen/workshoppen Grupper: Lav gerne grupper med max fire personer i hver. ‹nr. ›

Eksempel på udfyldt adfærdskæde .

Eksempel på udfyldte opsamlingsark .

1) Definition: Adfærdsmål og målgruppe . Første step i processen handler om at definere sit adfærdsmål og sin målgruppe på arket. HVEM: Hvilken konkret målgruppe vil vi gerne have, skal udføre konkret adfærd eller handling? HVAD: Hvilken konkret adfærd eller handling, vil vi gerne, målgruppen skal udføre? HUSK: JO Mere specifik ”HVEM” og ”HVAD” er, jo nemmere bliver det at arbejde videre i processen. Vi kan ikke lave godt adfærdsdesign, hvis vi ikke har en meget specifik adfærd, vi vil have skal ske, og en meget specifik målgruppe, der skal gøre det.

1) Definition: Adfærdsmål og målgruppe . Gruppedrøftelse (15 minutter) 1. Med udgangspunkt i udvalgte case(s) – hvad er så det konkrete adfærdsmål, I vil arbejde med i dag? 2. Hvem er målgruppen? HUSK VIDEOTESTEN: Er den ønskede adfærd/handling så specifik, at udefrakommende vil kunne se og forstå adfærden/handlingen i en video? ‹nr. ›

Eksempler på målgrupper og adfærdsmål Hvem: Nybegyndere til tennissportens dag 30 -60 år m/k Hvad: Deltager i tennissportens dag Hvem: Mødre med skolebørn Hvad: Starter til fodboldfitness i den lokale forening til sæsonstart Hvem: Inaktive mænd i alderen 40 -60 Hvad: Deltager i kommunens gåhold hver onsdag .

Undersøgelse: Adfærdskæder og mikrohandlinger I trin 2 i processen definerer vi: 1. Adfærdskæden (Mikrohandlinger) 2. (Mikro)barrierer HUSK: Det er vigtigt, at I ikke går i løsningsmode allerede. Det har vi en tendens til som mennesker. Men det er for tidligt – vi skal først arbejde med kæder i adfærden samt barrierer for at de lykkes. Ellers kan vi ikke lave adfærdsdesign, der rent faktisk ændrer en adfærd. .

Adfærdskæden (mikrohandlinger) Hvis vi vil lykkes med en adfærdsændring, skal vi fokusere på den kæde af adfærd, der leder op til det endelige adfærdsmål. De enkelte handlinger undervejs i adfærdskæden kalder vi for ”mikrohandlinger” Hvis kæden hopper af undervejs til adfærdsmålet, er chancen for, at vi får vores målgruppe til at ændre adfærd, minimal. Første øvelse i undersøgelsesfasen er altså at definere den kæde af adfærd, der leder op til adfærdsmålet (HVAD) for målgruppen (HVEM) .

Input til dig som facilitator . Silent brainstorm: Det er en god ide at lade workshopdeltagerne starte ud med 5 minutters alenearbejde, hvor de selv definerer mikrohandlingerne i adfærdskæden, inden de udvælger de fire, de vil arbejde videre med i gruppen. I denne del af processen må de gerne skrive mere end fire – når de så sidder og drøfter, kan de vælge de fire ud, de vil arbejde med. Antallet af mikrohandlinger: I den virkelige verden er der mere end fire mikrohandlinger i adfærdskæden – her vælger vi dog fire ud, som kan give mening at arbejde med for at nå adfærdsmålet. En prioritering – du kan sagtens vælge flere, hvis du har tiden Husk at tage afsæt i målgruppen Det kan være noget af en øvelse ikke at tage udgangspunkt i det, vi selv skal gøre for at få målgruppen til at ændre adfærd. Men det skal vi tvinge os selv til i denne del af processen. Tag udgangspunkt i målgruppens adfærdskæde, og tag udgangspunkt i, at det er den ønskede adfærdskæde – hvad er det vi gerne vil have målgruppen til – mikrohandling for mikrohandling. Husk at formulere mikrohandlinger som handlinger Det gøres ved at formulere i aktiv nutid, fx målgruppen ser, oplever, har, får… Tid Når man definerer tid på adfærdskæden er det vigtigt, at den sidste mikrohandlinger ligger indenfor et døgn fra det endelige adfærdsmål.

Gruppedrøftelse – adfærdskæden (20 min) 1. Silent brainstorm: lav adfærdskæden på post its hver især– ingen begrænsning på antal. Du har fem minutter 2. Gennemgå og placer/vend i gruppen 3. Vælg de fire mikrohandlinger, der giver mest mening ift. adfærdsmålet, og som I vurderer er vigtigst for at nå adfærdsmålet. 4. Sæt dem op og sæt tid på arket (tid ift. adfærdsmålet – fx ”tre måneder før”, ”to uger før” osv. ). .

Eksempler på mikrohandlinger . Hvem: Mødre med skolebørn Hvad: Starter til fodboldfitness i den lokale forening til sæsonstart Mikrohandlinger: 1) To uger før: Ser opslag på lokalforeningens hjemmeside 2) 10 dage før: Spørger veninde om hun vil med 3) 3 dage før: Sender reminder-SMS til veninde 4) Morgenen inden: Pakker taske til fodboldfitness ‹nr. ›

(Mikro)barrierer Nu skal vi kigge på barrierer: Hvilke barrierer er der for målgruppen i, at mikrohandlingen eller det endelige adfærdmål ikke nødvendigvis sker. Når vi kender barriererne, er der meget større chance for, at vi lykkes med vores løsninger. Gentag for hver mikrohandling + adfærdsmål – og tag udgangspunkt i, at den foregående mikrohandling ér sket. HUSK Tag udgangspunkt i målgruppens barrierer – ikke vores egne HUSK ”Skal undersøges”: Det er ikke alt, vi ved, og derfor skal I huske at udfylde feltet ”ved ikke”, hvis I har brug for at undersøge noget nærmere efter workshoppen. .

(Mikro)barrierer . Gruppedrøftelse (20 min. ) 1. Definer mikrobarrierer med udgangspunkt i hver mikrohandling. Skriv én barriere pr post it. Der kan være flere barrierer pr. mikrohandling 2. Gentag for hver mikrohandling OG adfærdsmålet – og tag udgangspunkt i, at den foregående mikrohandling ér sket. - Husk ”Skal undersøges” - Husk at tage udgangspunkt i målgrupperne. ‹nr. ›

Eksempler på mikrobarrierer . Hvem: Mødre med skolebørn Hvad: Starter til fodboldfitness i den lokale forening til sæsonstart Mikrohandlinger 3) Morgenen inden: Pakker taske til fodboldfitness Mikrobarrierer: - Det regner - Jeg har sovet dårligt - Jeg er usikker på, om jeg kan finde ud af det ‹nr. ›

Design: Principper og løsning I trin 3 i processen definerer vi: 1. Principper 2. Løsning Det er nu, vi går i løsningsmode. Men først skal vi kigge på, hvilke adfærdsprincipper, der kan bidrage til at nå i mål med vores ønskede handlinger/adfærd i adfærdskæden, og som kan bidrage til at nedbryde målgrupperns barrierer. Ift. principperne, har vi fået udviklet adfærdsdesign-principkort. Principkortene er en opsummering af de indsigter, vi har fået i Bevæg dig for livet, og adfærdsprincipper generelt. På hvert kort kan man få viden om det enkelte princip, og hvordan det kan bruges i adfærdsdesign. .

Adfærdsdesign-principkortene Vi starter ud med at vælge de principper, der passer til de udfordringer, vi har defineret under hver mikrohandling i adfærdskæden. Vi har fået udarbejdet adfærdsdesign-principkortene, så de tager udgangspunkt i de tre primære principper, vi arbejder med i Bevæg dig for livet 1) Lethed 2) Tid og kontekst 3) Motivation Vælg nu de designkort, der skal tænkes ind i løsningen til at sikre, at hver mikrohandling/adfærdsmålet sker. Tag igen udgangspunkt i, at den foregående mikrohandling ér sket, når du når til næste skridt. .

Input til dig som facilitator . Tid/prioritering Hvis tiden er knap, så bed deltagerne om at vælge de to vigtigste mikrohandlinger samt adfærdsmål at vælge principkort til. Foreslå at vælge de to mikrohandlinger, hvor man kan se flest barrierer, eller som er vigtigst i processen for at nå til slut-adfærdsmålet. Udvælgelse af principkort Det kan være en idé, inden en evt. workshop, at udvælge nogle af principkortene og nøjes med at bruge dem i workshoppen. Det kræver selvfølgelig, at du har en idé om, hvilke af principperne, der giver mest mening at få i spil. ‹nr. ›

Placer principkortene . ‹nr. ›

Adfærdsdesign-principper . Gruppedrøftelse (20 min) 1. Vælg TO mikrohandlinger, du vil lave løsning til – fx den første og den sidste SAMT adfærdsmålet 2. Vælg nu de principkort, der skal tænkes ind i løsningen til at sikre, at hver mikrohandling/adfærdsmålet sker. 3. Placer kortene ud for hver mikrohandling/adfærdsmålet Tag udgangspunkt i, at den foregående mikrohandling ér sket, når du når til næste skridt. Tag udgangspunkt i målgruppen ‹nr. ›

Eksempler på adfærdsprincipper . Mikrohandling: 4) Pakker taske til fodboldfitness Mikrobarrierer: - Det regner - Jeg har sovet dårligt - Jeg er usikker på, om jeg kan finde ud af det Principkort: ‹nr. ›

Løsning . Introduktion – nu skal I være kreative. Vi skal nu kombinere mikrohandlinger, barrierer og principkort til en løsning, som kan bruges til at nå i mål med mikrohandlingen og adfærdsmålet I skal notere den enkelte adfærdsløsning på post its, og placere sammen med mikrohandlingen i adfærdskæden Tænk løbende gerne over hvilke konkrete kontekster/medier/platforme, adfærdsdesignet skal eksekveres i. Når vi er færdige med denne sidste fase, har vi lavet adfærdsdesign! ‹nr. ›

Gruppedrøftelse . Gruppedrøftelse (20 min) 1. Kombinér mikrohandlinger, barrierer og adfærdsdesignkort til en løsning (eller flere) 2. Notér den enkelte løsning på post it, og placer sammen med den udvalgte mikrohandling i adfærdskæden 3. Tænk løbende gerne over hvilke konkrete kontekster/medier/platforme, adfærdsdesignet skal eksekveres i. 4. Gentag processen for hver mikrohandling/adfærdsmål – de to mikrohandlinger, I arbejdede med under sidste drøftelse, og adfærdsmålet Tag udgangspunkt i, at den foregående mikrohandling ér sket, når du når til næste skridt. ‹nr. ›

. Eksempler på løsninger Mikrohandling: 4) Pakker taske til fodboldfitness Mikrobarrierer: - Det regner - Jeg har sovet dårligt - Jeg er usikker på, om jeg kan finde ud af det Løsning: Foreningen sørger for at minde om på Facebook, at der er træning i aften, selvom det regner, og at man kan være med uanset niveau. Nye spillere er velkomne, og træneren vil stå og tage i mod nye spillere. Principkort:

Opsamling

Opsamling af processen For at sikre, at vi får samlet op på hele processen, og ikke står tilbage med en adfærdskæde og masser af post its, der ikke er så flytbare, er det en rigtig god idé at samle op på hele processen ved at udfylde disse ark. OBS: ”Kontaktpunkter” er de kanaler/platforme/medier, der kunne være relevante at tænke ind i løsningen Det tomme felt på hvert ark kan bruges af de, der har en visuel løsning, de gerne vil tegne ind, i stedet for at skrive (erstatter dermed ”og samlet følgende adfærdsdesign”). .

Gruppedrøftelse (15 min) Saml adfærdskæden, barrierer, principkort og løsning op i ark . ‹nr. ›

Implementeringsagenter . Hvis I i processen har arbejdet med en slutmålgruppe, hvor vi er afhængige af, at andre skal gøre noget for at vi lykkes, kan med fordel bruge lidt tid på at definere, hvilke agenter der er i kæden på vej ud til den definerede målgruppe. Ofte er disse agenter med til at afgøre, om vi i sidste ende når helt ud til slutmålgruppen. Start derfor med at definere, hvilke agenter, du har på vej ud til den endelige målgruppe – og brug evt. denne model til at definere det. ‹nr. ›

Implementeringsagenter . Gruppedrøftelse (30 min) Når du har defineret dine agenter, kan du udfylde disse ark med hver agent. Bring evt. princip-kortene i spil igen for at sikre, at I har gjort det let, tænkt i tid og kontekst og motiveret agenten. ‹nr. ›