AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og ledelse

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og ledelse i en tid med sparekrav og omstruktureringer Lotte Bøgh Andersen lotte@ps. au. dk

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Bedst mulige offentlige ydelser Styringstiltag Medarbejdermotivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Indhold › › Motivation og konsekvenserne af motivationsforskelle Motivationstyperne – herunder faggruppeforskelle Særlige forhold på hospitalerne ift. motivation Gruppediskussioner => deling i plenum › Ledelse, der motiverer › Transformations- og transaktionsledelse › Særlige forhold ift. ledelse, når der er omstruktureringer og/eller sparekrav › Plenumdiskussion (også gerne løbende) › Afslutning, herunder hovedpointer

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og konsekvenserne af motivationsforskelle

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Styring – og opfattelser af motivation Høj brugerkapacitet (dronninger) New Public Management Altruistiske ansatte (riddere) Egoistiske ansatte (landsknægte) Velfærdsstatens første år Lav brugerkapacitet (bønder)

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivationsformerne › Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. › Hvad er målet: › At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation › At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation › At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 6 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksempel på, hvor public service motivation er vigtig Folkeskolelærernes + Afgangsprøvekarakterer public service ne for eleverne i det motivation pågældende fag Alle elev-, skole- og kommune specifikke forhold N=24. 360

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksempel på, hvor indre opgavemotivation er vigtig: Sygefravær › › FOA medlemmer (medlemspanel) Sygefravær (registeroplysninger) Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af Mindre dokumentationskrav opgavemotivation Større sygefravær som kontrollerende 8

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Ikke lutter sødsuppe: Sygenærvær og stressrisiko som ”Dark sides of public service motivation”? Public service motivation + + Stress + Udbrændthed + Sygefravær - + + Sygenærvær 9

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem tenderer til at være motiveret af hvad? › Commitment to the public interest (det store fællesskab): Politi, militær, til dels sygeplejersker › Compassion (identifikation med grupper, der har det svært): SOSU-assistenten › Attraction to public policy making (at gøre beslutninger bedre): DJØF’eren › Self-sacrifice (villigheden til at gøre noget ekstra): Folkeskolelæreren › Brugerorientering (det enkelte individ): Sundhedsprofessionelle (især privat) › Indre opgavemotivation (opgaven i sig selv): Forskeren (men faktisk også stort set alle andre i større eller mindre grad) › Ydre motivation (belønning og straf): Formodentlig os alle – men sjældent eneste motivationsfaktor. Sygeplejersker i ret lav grad 10 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Særlige forhold på hospitalerne ift. motivation › Brugerkontakt: Prosocial impact = motiverende › Typen af brugerkontakt › Ændre brugere eller regulere/kategorisere brugere? › Positiv eller negativ service? › Følelsesmæssigt commitment til brugerne => Varighed af kontakt Ønsket service Uønsket service Brugeren ændres Hospital Fængsel Brugeren reguleres/kategoriseres Bolig. Skat sikrings- adm. › Uddannelseslængde og –type › Køn

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Perleporten: Det vigtige (mulige) tradeoff mellem kollektivt orienteret public service motivation og brugerorientering Hospitalets port 12

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksempler på betydning af motivation for sundhedsprofessionelles adfærd • Praktiserende lægers udskrivning af recepter på penicillin (Jensen, 2013). • Læger med høj PSM udskriver i mindre grad bredspektret antibiotika • Læger med høj brugerorientering udskiver signifikant mere antibiotika • Fysioterapeuter med høj PSM prioriterer i højere grad at behandle patienter med varigt nedsatte funktionsevner (Andersen og Serritzlew, 2012). Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Specifikke motivationsundersøgelser af anæstesisygeplejersker › Resultatløn hos sygeplejerskerne: en undersøgelse af effekten af kollektive økonomiske incitamenter hos anæstesisygeplejersker › Christine Lund Momme (2007) › Hovedpointe: Kollektiv resultatløn kan sagtens være understøttende og bidrage til behovsopfyldelse i forhold til meningsfulde relationer › Resultatløn og offentligt ansattes indre motivation: en kvalitativ analyse af resultatlønsordningen på De Vestdanske Friklinikker › Vibeke Pedersen (2011) › Hovedpointe: Crowding in, hvis oplevet understøttende for kollegiale relationer, dog en vis desillusionering over tid 14 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Diskussionsspørgsmål › Hvem fokuserer anæstesisygeplejersker på at gøre godt for? › Kan I gøre godt for samfundet? Hvordan? › I hvor høj grad oplever I selv, at I kan bidrage til hhv. samfund og andre mennesker? Hvad er barriererne? › Oplever I forskelle i motivationsstrukturen til andre faggrupper? Hvilke? 15 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB LEDELSE, DER MOTIVERER 16

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvilken ledelse? Ledelse forstået ud fra to hoveddimensioner: Transaktionsledelse: › Betinget materiel belønning – der stilles eksplicitte krav til medarbejderne med mulighed for belønning (ikke kun løn, men også fx karrieremuligheder) › Betinget ikke-materiel belønning – fx ros af god indsats eller af gode resultater › Betinget sanktion – der stillet eksplicitte krav til medarbejderne med mulighed for sanktioner (påtaler og ultimativt fyring) Transformationsledelse: › Tydeliggørelse, deling og fastholdelse af organisationens vision

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Transformationsledelse: Tydeliggøre, dele og fastholde visionen for organisationen › › Visionen som omdrejningspunktet Den sværeste ledelsesstrategi: Det lange, seje træk Tovejskommunikation Vigtigt med tilpasning til organisationen Barrierer: › Virker kun, hvis der ikke er alvorlig værdikonflikt › Ofte stor forskel på medarbejder- og lederoplevelse › Svært at sikre langsigtet ejerskab til visionen › Men store gevinster, når det lykkes 18

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Transaktionsledelse: Betinget ikkepengemæssig belønning › Ros (positiv feedback) konkret knyttet til indsats og resultater › Giver retning › Styrker medarbejderes behov for at føle sig kompetente Barrierer: › Vigtigt at det er konkret og knyttet til indsats => ellers tom/udtyndet ros › Kræver dybdegående kendskab til medarbejderes indsats => tidskrævende! › Lederens personlige og faglige troværdighed er vigtig › Men bred anvendelighed i mange forsk. organisationer 19

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Transaktionsledelse : Betinget pengemæssig belønning › Betinget belønning af resultater og/eller indsats › Handler of mere om signalet end om pengeværdien › Kan styrke medarbejderes behov for at føle sig kompetente Barrierer: › Kulturen på området og i organisationen – › opleves materiel belønning faktisk som et gode? › Budgetbegrænsninger › Oplevet retfærdighed › Selvovervurdering hos medarbejdere › Men penge gør signalet endnu stærkere 20

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB INTENDERET, FAKTISK OG OPFATTET LEDELSE Intenderet ledelse Faktisk ledelse Inspireret af Wright &Nishii, 2007 Opfattet ledelse Medarbejderadfærd SLIDE 21 Målopfyldelse

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Særlige forhold, når der er omstruktureringer og/eller sparekrav › Øgede og reducerede omkostninger opleves meget forskelligt i styrke › Medicin og omprioriteringer. Nye behandlingsformer. Flere patienter etc. › Omstruktureringer – behovsopfyldelse ift. såvel tilknytning som kompetence og autonomi kan være i fare › Behovet hos professionelle medarbejdere for bearbejdning › At træde til: Gensidighed indenfor visse grænser › Koblingen til styring: Mængden af dokumentation [på hospitalsområdet] er uhensigtsmæssig høj, og den sundhedsfaglige kvalitet indfanges – og forbedres – ikke i tilstrækkeligt omfang af de nuværende kvalitetsmålinger (Holm-Petersen, 22 Wadmann, Andersen 2015)

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedpointer › Vigtigt med fokus på såvel ydre motivation som indre motivation og public service motivation › Motivation har betydning for såvel målopnåelse som sygefravær › Ledelse er en vigtig faktor for såvel motivation som for målopnåelse › One size does not fit all – og det er vigtigt at tage hospitalernes kontekst i betragtning i overvejelserne om motivation og ledelse 23

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvis du vil vide mere… www. LEAP-projekt. dk http: //pure. au. dk/portal/da/lotte@ps. au. dk … og en mail er altid velkommen! 24 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Tak for opmærksomheden! Kommentarer og spørgsmål er altid velkomne på lotte@ps. au. dk 25