AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Den professionelle tandlge

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Den professionelle tandlæge: Hvordan styres og ledes fremtidens offentlige tandpleje? Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA 24. april 2014

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Disposition › Del 1: Udfordringerne mod tandlægernes professionelle status: Andre faggrupper, brugere, borgere og politikere Del 2: Samspillet mellem styring og motivation: Hvordan kan overtandlægerne tilrettelægge deres styring af tandplejen på en måde, så personalet ikke demotiveres? Del 3: Ledelse: Fremadrettede diskussioner af, hvilken ledelsesstrategi overtandlægen skal vælge for at sikre, at tandplejen når sine mål nu og i fremtiden (også Martin og Peter) Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Del 1: Udfordringerne mod tandlægernes professionelle status: Andre faggrupper, brugere, borgere og politikere Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Professionssociologien › Neoweberiansk retning: Magt, penge og status › Funktionalistisk retning: Samfundsgavnlig, normer › Mit argument ml. ekstremerne › Opgaver, der kræver specialiseret, teoretisk viden › Informationsasymmetri + konsekvenser v. svigt › Professionalismekontrakt: Professionel status/gode ydelser (tillid) › Professionelle normer, som faggruppe sanktionerer AARHUS UNIVERSITET Det Nationale Institut for Statskundskab Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Definitioner › Professionalisme: Omfanget af teoretisk, specialiseret viden samt eksistensen af faste professionelle normer › Professionel status: Graden af offentlighedens anerkendelse af faggruppens teoretiske, specialiserede viden samt af dens faste professionelle normer AARHUS UNIVERSITET Det Nationale Institut for Statskundskab Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Høj professionel Lav professionel status Høj grad af professionalisme Lav grad af professionalisme Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Kilde: Ugebrevet A 4 http: //www. ugebreveta 4. dk AARHUS UNIVERSITET /a 4 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB fakta. htm? /~/media/UBA 4/ 2012_03/man-16 -jan-12 top-99 -stor-version. ashx Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB PROFESSIONELLE TANDLÆGER – I RELATION TIL ØVRIGE GRUPPER 9 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Fra punkt 1: Styringsformer, motivation og handlingskapacitet Høj brugerkapacitet Choice Voice Offentligt ansatte der arbejder for arbejder alene for egen samfundets skyld Trust skyld Lav brugerkapacitet Mistrust

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Brugerne › Normativt og/eller faktisk spørgsmål? › Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre? › Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser › Uddannelse! › Erfaring med området (jf. næste slide) 11

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Handlingskapacitet på hospitalsområdet 12

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public service motivation og handlingskapacitet Relativ høj handlingskapacitet Relativ lav public service motivation Relativ høj public service motivation Relativ lav handlingskapacitet Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr. 1 2012

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Kobling af brugere og ansatte › Brugerne som medproducent › Er de ansatte en barriere? › Paternalisme hos de ansatte › Brugerresponsivitet: Under hvilke betingelser? › Potentielle konsekvenser for ligheden 14

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Brugere, borgere, politikere – og tandlæger › Dilemmaer mellem bruger og borger › Politikerne og deres rolle › Tilbage til, hvad målet egentligt er med jeres arbejde. Og hvem der definerer det 15

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Potentialerne i hhv. prof. status og professionalisme › Hvad er det for nogle professionelle normer, der bidrager til gode tandplejeydelser? › Hvordan skal tandlægerne i fremtiden sikre, at de professionelle normer bliver overholdt? › Hvad er det for en specialiseret viden, der er vigtigt? 16 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB DEL 2: SAMSPILLET MELLEM STYRING OG MOTIVATION 17

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation som begreb › Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. › Hvad er målet: › At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation › At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation › At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 18

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvad har motivation betydning for? Jobtilfredshed Valg ml. offentlig og privat sektor Public service Arbejdstid motivation Intrinsic Sygefravær opgave- Antibiotikaordinati motivation on Prioritering ml. patientgrupper Org. -person fit vedr. PSM Elevers læring 19

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB MOTIVATION I FOLKESKOLEN – ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG EKSAMENSKARAKTERER Samarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og forskningsleder Lene Holm Pedersen 20

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Folkeskoleundersøgelsen: Hvordan? › Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt standpunktskarakterer (2009 -2011) › Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål › Spørgeskemaundersøgelse til 3, 230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011 › Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen) › Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke elever i 7. -9. klasse i alle eksamensfagene

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedresultater: Samlet PSM og alle prøver Public service motivation Kvindelig lærer Eleven er en pige Læreruddannet + + Afgangsprøvekaraktere r Erfaring (mere end fire år) Linjefag N=24. 360

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvad påvirker generelt offentligt ansattes motivation? Køn Alder Voldsomme begi- Public service venheder (fx krig) motivation Intrinsic Professionalisme opgave- Sektor (off/privat) motivation Uddannelse Styring 23

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Så samspillet mellem styring og motivation er relevant › Hvad er styring? De bestræbelser, beslutningstagerne gør for at fastsætte og opnå deres målsætninger. › Styringstiltag: Konkrete initiativer, der retter sig mod at fremme eller forhindre en bestemt adfærd › Styringsmodeller som overordnede, logisk sammenhængende konfigurationer af styringstiltag › Så tilbage til folkeskoleeksemplet 24

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Opfattelse af elevplaner Motivation: Indre arbejdsmotivation PSM (alle fire dimensioner) Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og self -sacrifice Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making 25

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende? ? Kontrollerend e opfattelse af elevplaner ÷ Motivatio n

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Bagom den kontrolende opfattelse af elevplaner Self-determination theory › Behov for at føle sig autonom › Behov for at føle sig kompetent › Behov for at føle tilknytning til andre Kilde: Jacobsen, Hvitved & 27 Andersen

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Betydningen af ledelse Skoleledernes implementering forventes at være afgørende Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via “kæft, trit og retning”: Kontrollende opfattelse Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Resultater: Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende: § Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård § På store skoler § På skoler med mange fattige elever § Når læreren er en mand Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012

FTF undersøgelse peger også på inddragelse/dialog I hvilken grad oplever du, at I høj grad dokumentationsarbejdet på I nogen grad dit arbejdsområde er med til I mindre grad at udvikle dit fagområde? Slet ikke / Nej Ved ikke Total N Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde? Inddraget i Ikke inddraget Ved alle de fleste de færreste overhovedet ikke Total 35, 6% 17, 6% 6, 7% 4, 6% 3, 0% 9, 2% 42, 5% 49, 3% 37, 0% 22, 4% 34, 8% 34, 6% 20, 5% 28, 3% 46, 0% 47, 9% 36, 4% 41, 5% 1, 4% 3, 7% 9, 5% 22, 3% 4, 5% 12, 5% 1, 2% , 8% 2, 9% 21, 2% 2, 2% 100, 0% 100, 0% 73 601 870 938 66 2. 548 Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde? Inddraget i Ikke inddraget Total alle de fleste de færreste overhovedet Ved ikke I hvilken grad oplever du, at I høj grad 19, 2% 7, 6% 4, 3% 1, 4% 3, 1% 4, 4% resultatet af dit arbejde med I nogen grad 49, 3% 47, 9% 29, 2% 19, 0% 23, 1% 30, 3% dokumentationsopgaverne I mindre grad 20, 5% 34, 7% 52, 8% 52, 9% 36, 9% 47, 2% står mål med de ressourcer Slet ikke / Nej 4, 1% 6, 0% 11, 6% 21, 0% 6, 2% 13, 4% du anvender på Ved ikke 6, 8% 3, 8% 2, 2% 5, 8% 30, 8% 4, 7% dokumentationsopgaverne? Total 100, 0% 100, 0% N 73 603 870 938 65 2. 549

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Ny Løn på universitetsinstitutter Økonomiske incitamenter Opfattelse af øko. incit Intrinsisk motivation Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006 Individuel performance (publikationer)

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Opfattelsen af incitamenter › Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning › Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter: › Understøttende ved at belønne indsats › Kontrollerende fra ledelsens side › Hvis understøttende større indsats: crowding in › Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out › Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel 32

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB 33

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær › FOA medlemmer (medlemspanel) › Sygefravær (registeroplysninger) › Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) › Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af Mindre dokumentationskra opgavemotivation v Større sygefravær som kontrollerende 34

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Opsamling: Motivation og styring Styringstiltag Indre motivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Den lokale leders implementering af styringstiltaget Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Så hvordan kan overtandlægen tilrette lægge styring? › Understøttende › Meningsfuld – og gør meningsfuld, hvis styring kommer fra oven › Red tape (unødvendige regler) – en opfattelse › Transformationsledelse som en måde, hvorpå man kan gøre dette -> Peter og Martin 36

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

October 2020 Transformationsledelse og kvalitet i den kommunale børnetandpleje Martin Dam Kofoed, fuldmægtig, Socialministeriet Peter Thiesen, fuldmægtig, Finansministeriet Oplægget bygger på vores speciale i statskundskab fra 2012 med undersøgelse af transformationsledelse og kvalitet i den kommunale børnetandpleje.

October 2020 SLIDE 39 Disposition › Undersøgelsens problemformulering › Undersøgelsens hypotese › Hvad er en transformativ ledelsesstil › Hvad forstås ved kvalitet? › Undersøgelsens resultater › Konklusion › Er transformationsledelse et redskab til at sikre, at tandplejen når sine mål? › Tid til spørgsmål

October 2020 SLIDE 40 Undersøgelsens problemformulering Hvilken sammenhæng er der mellem en offentlig leders grad af transformationsledelse og kvaliteten af en offentlig organisations ydelser? Hvorfor er det et interessant spørgsmål? Hvis positiv sammenhæng et muligt ledelsesværktøj til at forbedre sin organisations ydelser.

October 2020 SLIDE 41 Undersøgelsens hypotese › En positiv sammenhæng mellem overtandlægens grad af transformationsledelse og kvaliteten af den kommunale børnetandplejes ydelser › Undersøgt i maj-juni 2012 › 68 kommuner medvirkede › Spørgeskemaundersøgelse sendt til de kommunale tandlæger › 365 besvarelser (svarende til svarprocent på 53)

October 2020 SLIDE 42 En transformativ ledelsesstil En transformativ leder: › Inspirerer og motiverer › Er en rollemodel › Stimulerer medarbejderne intellektuelt Mere konkret: › Opstiller visioner og målsætninger › Handler på og efterlever disse › Udfordrer medarbejderne med nye opgaver Undersøgelsens måling af transformationsledelse: › › › ”Siger ting, der får mig til at føle mig stolt af at være en del af organisationen” ”Tydeliggør sin vision for klinikkens fremtid” ”Har en klar idé om, hvor vores klinik skal være om 5 år” ”Leder ved at være et godt eksempel” ”Udfordrer mig til at forsøge at løse opgaverne på nye måder”

October 2020 SLIDE 43 Kvalitet › Vi opererer med to mål for kvalitet 1) Kariesforekomst hos 15 -årige børn i 2010 Bedste indikator for tandsundhed Sammenlignelig på tværs af kommunerne Afspejler tandlægernes arbejde (men også fluor, socioøkonomiske forhold, vaner mv. ) 2) Tandlægernes opfattelse af kvalitet ”Min klinik opfylder i høj grad dens målsætninger” ”I de seneste to år er kvaliteten af klinikkens ydelser forbedret” ”Den kommunale tandpleje i min kommune opfylder i høj grad dens målsætninger” Studier har vist, at der ofte er sammenhæng mellem objektive og subjektive kvalitetsmål.

October 2020 SLIDE 44 Undersøgelsens resultater › Ingen sammenhæng mellem graden af transformationsledelse og kariesforekomsten › › Lille stikprøve Risiko for at kariesforekomsten påvirker graden af transformationsledelse Hård case Kariesforekomst kun en del af kvaliteten › Positiv sammenhæng fundet mellem graden af transformationsledelse og tandlægernes opfattelse af kvaliteten › Stærk sammenhæng › Risiko for common source bias › Kvalitet i bred forstand

October 2020 SLIDE 45 Konklusion › Problemformulering: › Hvilken sammenhæng er der mellem en offentlig leders grad af transformationsledelse og kvaliteten af en offentlig organisations ydelser? › Ingen sammenhæng mellem overtandlægens grad af transformationsledelse og kariesforekomsten › men… › Der er en sammenhæng mellem graden af transformationsledelse og tandlægernes opfattelse af kvaliteten i deres børnetandpleje

October 2020 SLIDE 46 Er transformationsledelse et redskab til at sikre, at tandplejen når sine mål? › Undersøgelsen tyder på det ”Min klinik opfylder i høj grad dens målsætninger” ”I de seneste to år er kvaliteten af klinikkens ydelser forbedret” ”Den kommunale tandpleje i min kommune opfylder i høj grad dens målsætninger” › Hvad kan I gøre for at øge kvaliteten? › › › Vær tydelig omkring din vision for din børnetandpleje Opstil klare målsætninger – både kort- og langsigtede – der peger op mod din vision Forklar og skab dialog om målsætningerne blandt dine ansatte. Følg løbende op på fremskridt. Udfordr dine medarbejderes intellekt og evne til at tænke nyt Vær en rollemodel for dine medarbejdere: Vis hvordan du ønsker, at tandplejens opgaver skal løses › Brug for effektstudier

October 2020 SLIDE 47 Tid til spørgsmål?

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AFRUNDING AF DEL 3: HVILKEN LEDELSESSTRATEGI SKAL OVERTANDLÆGEN VÆLGE FOR AT SIKRE, AT TANDPLEJEN NÅR SINE MÅL NU OG I FREMTIDEN? SLIDE 48 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Procesmodel over forskellige stadier i lederens bestræbelser på at øge performance 49 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Undersøgelse af transformationsledelse på professionshøj- skolerne (Krogsgaard, Thomsen og mig selv) 842 ansatte på CVU’erne Figur 4. 1 Illustration af forudsagt sammenh æng mellem transformationsledelse hos den ærmeste n leder og undervisernes PSM for udvalgte niveauer af generel ærdikonflikt. v 100 Blå: Høj værdikonflikt Public Service Motivation 90 Lilla: Middel værdikonflikt 80 Rød: Lav værdikonflikt 70 60 50 40 0 10 20 30 40 50 60 70 Opfattet transformationsledelse, nærmeste leder 80 90 100 50

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Ledelsesstrategierne › Transformationsledelse › Transaktionsledelse › Kombinationen heraf › Ledelse i tandplejen 51

LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Næste projekt: LEAP Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, professionshøjskoler, skattekontorer og bankfilialer Se også www. leap-projekt. dk