5 r med ESCOhvad er erfaringerne og alternativerne

5 år med ESCOhvad er erfaringerne og alternativerne? Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Susanne Balslev Nielsen, Center for Facilities Management, Danmarks Tekniske Universitet

Ca. 30 kommunale ESCO-projekter siden 2007 350 300 250 200 150 100 50 - Blanding af: − Basis ESCO-projekter (tilbagebetaling < 10 år) − Integrerede projekter (tilbagebetaling 15 -25 år) Nøgletal (første 10 projekter): − Pilotprojekter − Antal bygninger: 74 − Areal : 127. 000 m 2 − Kontraktstørrelse: 44 mio. kr. − Investering pr. m 2: 375 kr. /m 2 − Garanterede energibesparelser: 21% Kalundborg Middelfart København Gribskov Vallensbæk Kerteminde Høje Taastrup Halsnæs Greve Sorø Rudersdal Skanderborg Næstved Århus Helsingør Frederiksberg Dragør Tønder Egedal Hvidovre Svendborg Guldborgsund Favrskov Aalborg Brønderslev Jammerbugt Hjørring Ishøj Herlev Frederikshavn 400 1000 m 2 Investering, mio. kr

Hvorfor ESCO? • Begrænsede interne ressourcer og kompetencer: Muligt for lille forvaltning at løfte en stor opgave • Sikkerhed for resultater • Hurtig implementering • Flere opgaver løses samtidigt • Sammenhæng med udførelse og drift • Synlighed • ESCO tilpasset kontekst

ESCO-kommuners indbyggertal

Udfordringer • Accept i organisationen; at brugerne påtager sig ejerskab til ESCO • Udbud • Brugerne på banen • Integrere bygningsforbedringer og energibesparelser • Baseline-forhandling (M&V)

ESCO: En kulturel udfordring? ”Vi har selv pengene, derfor behøver vi ikke ESCO” ”Vi vil ikke lade andre få del i energibesparelserne” eller ”Hvorfor dele energibesparelserne med et ESCO-firma” ”ESCO er for dyrt” ”Vi ønsker at bevare kontrol over projekterne” ”ESCO er ikke egnet til dybe renoveringer” eller ”ESCOfirmaerne går kun efter de lavt-hængende frugter” ”Vi ønsker ikke at overlade arbejdet til et internationalt firma der kommer med egen arbejdskraft”

ESCO og Facilities Management (FM) FM: Fra bygninger til ”people, places, processes”. Fokus på: • Strategier • Brugere • Værdiskabelse og økonomi • Professionalisering • Partnerskaber • Innovation

ESCO: Koble FM til strategiske indsatser?

Tre tilgange til ESCO Basis: ESCO som outsourcing Integreret: ESCO som partnerskab Transformativ: ESCO som strategi Indsats baseret på energistyring og bedre tekniske systemer i udvalgte bygninger Energibesparelser i sammenhæng med et generelt løft af hele bygningsporteføljen ESCO-princippet anvendes på andre områder, og på ikke-kommunale bygninger Begrænsede kommunale investeringer Omfattende kommunale investeringer Forbedringer, men begrænset innovation Innovation indenfor de eksisterende organisatoriske rammer Omfattende kommunale og ikke -kommunale investeringer Innovation der skaber nye organisatoriske rammer

ESCO fremover…. . • Fra lette til dybe renoveringer, fra ESCO 1 til ECO 2 og 3, fra integrerede til strategiske projekter. • 3 die parts finansiering? • space management • Standardkontrakter • standard for energibesparelser og baselineudregning med uafhængige auditorer • Nye incitamentstrukturer, fx at indeklima og ejendomsværdi indgår i kontrakt

Afslutning • Rapport: udgivelse april/maj 2013 ”ESCO i danske kommuner: En opsamling af motiver, overvejelser og foreløbige erfaringer med ESCO i kommunale bygninger”. SBi og Center for Facilties Management Tak for opmærksomheden!