2 Kommunalt samarbejde maj 2010 Kommuner Jobcentre Hjemmeplejen

2 Kommunalt samarbejde maj 2010

Kommuner Jobcentre Hjemmeplejen Plejecentre Misbrugscentre Sundhedsafdelingen incl. genoptræning Socialforvaltningen Familieafdelingen Skoler

Hjemmeplejen http: //www. middelfart. dk/Om%20 kommunen/Telefo n/Aeldreomraaderne. aspx Den kommunale hjemmepleje opbygget af : • Ledende, visiterende hjemmesygeplejersker • Kørende social-og sundhedshjælpere • Kompetencer

Plejecentre Leder – som regel med ikke sundhedsfaglig uddannelse Social-og sundhedshjælpere Social og sundhedsassistenter Andet personale Der er som regel ikke tilknyttet sygeplejersker til Plejehjemmene, betjener beboerne som alle andre i hjemmet

Efter kommunalreformen Kommunal genoptræning med fysio-og ergoterapi Vederlagsfri fysioterapi

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på hjem og boliger Sundhedsstyrelsen 20 -12 -2007 Forskellige regler sociale og sundhedsfaglige pleje og behandling. Sundhedsloven vedrører kun sundhedsfaglig pleje og behandling.

4. Informeret samtykke En sundhedsperson er som udgangspunkt forpligtiget til at følge en voksen habil beboers ønsker i forbindelse med beslutningen om behandling skal iværksættes eller forsættes. En beboer kan f. eks. Ikke stille krav om sovemedicin eller indlæggelse hvis der ikke er sundhedsfaglig vurdering herfor. Information skal tilpasses beboerens forudsætning og man kan ikke undlade at informere f. eks. p. ga. alder

4. Informeret samtykke Det er den behandlende læge og sundhedspersons der skal sikre, at en beboer bliver informeret og samtykker behandling og pleje. Dette gælder også ved telefoniske ordinationer.

6. En 63 -årig dement og varigt inhabil kvinde, der boede på plejehjem, fik under indlæggelse på psykiatrisk afdeling konstateret problemer med vandladningen, og der blev udført engangskateterisering. Kvinden blev udskrevet til opfølgning hos egen læge, og plejehjemmet blev gjort opmærksom på hendes manglende vandladning og dermed mulige behov for kateterisering. På plejehjemmet blev der efterfølgende flere gange foretaget engangskateterisering af kvinden. Der forelå ikke oplysninger om, at der blev indhentet stedfortrædende samtykke til behandling fra værge eller pårørende. På et tidspunkt begyndte kvinden at modsætte sig kateteriseringen, som herefter i flere tilfælde blev gennemført med tvang. Kunne kateteriseringen gennemføres mod kvindens vilje?

a. b. c. d. Hvis egen læge havde ordineret kateteriseringen, kunne den gennemføres, eventuelt med tvang, da kvinden var dement og ikke kunne give samtykke. Kateterisering er personlig hygiejne, hvorfor den kunne gennemføres med magt, hvis betingelserne i lov om social service var opfyldt. Hvis der forelå et stedfortrædende samtykke, kunne kateteriseringen gennemføres med tvang. Kateterisering af kvinden måtte ikke gennemføres med tvang.

Svar opgave 6 • Svar: d. Kateterisering er sundhedsfaglig behandling og dermed omfattet af lov om patienters retsstilling. Hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver, at hun ikke vil behandles, er der uanset samtykke fra værge eller pårørende ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang. Inden for sundhedslovgivningen er der kun hjemmel i psykiatriloven til at anvende tvang, når lovens betingelser herfor er opfyldt.

5. Samtykkekompetancehandleevne Den omstændighed, at en person er beboer på et plejehjem indebærer ikke i sig selv en begrænsning i selvbestemmelsesretten Selv en varig inhabil person kan i perioder være så klar, at han kan tage stilling til mindre indgribende former for behandling

5. Samtykkekompetancehandleevne Et samtykke fra nærmeste pårørende eller værge er et stedfortrædende samtykke. (hvem der er ”nærmeste pårørende ” afgøres i det konkrete forhold og beboerens holdning hertil).

5. Samtykkekompetancehandleevne Samtykket omfatter ikke beslutninger om at fravælge livsnødvendig behandling som f. eks. hjertestopsbehandling.

Svarskema til ”Test din viden om patienters rettigheder”. 1. En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet, fandt grundlag for at ordinere antidepressiv behandling. Manden var ikke dement. Lægen fik af plejepersonalet at vide, at manden herefter fik det bedre. Efter at manden var afgået ved døden – af anden årsag – fik hans pårørende kendskab til den t idligere medicinering. Skulle lægen have indhentet samtykke til den anti- depressive behandling hos patientens pårørende inden behandlingsstart?

a. Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, b. idet patienten ikke var dement, og ordinationen blev foretaget efter undersøgelse og samtale med patienten. b. Lægen skulle have indhentet samtykke hos de pårørende, idet der var tale om behandling af en mulig depression. De pårørende kunne således have deltaget i at hjælpe patienten igennem sin depression, hvis de havde haft kendskab dertil. c. Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, da plejepersonalet, som kendte patienten, allerede havde givet samtykke til behandlingen. d. Lægen skulle have inddraget de pårørende i behandlingen, om end samtykket skulle indhentes hos patienten selv. På den måde ville de pårørende kunne have taget stilling til, om de var enige i behandlingen og have haft mulighed for at påvirke patientens beslutning.

Svar opgave 1 Svar: a. Efter lov om patienters retsstilling skal en patient give samtykke til behandling med mindre patienten varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. I disse situationer kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Skønner sundhedspersonalet at de nærmeste pårørende forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonalet gennemføre behandlingen såfremt embedslægeinstitutionen giver sin tilslutning hertil. Er der etableret værgeforanstaltninger, skal værgen samtykke til behandling. Da manden ikke var dement, og da der ikke var etableret værgeforanstaltninger, og da ordinationen blev foretaget efter undersøgelse af patienten og samtaler med denne, skulle lægen ikke indhente samtykke hos de pårørende.

5. Samtykkekompetancehandleevne Medicinering Medicinen må ikke skjules for at lette indgivelsen Hvis en beboer ikke vil vaskes, få indsprøjtninger, indtage medicin, er der ikke hjemmel til tvang.

6. Samtykkets indhold og form Et stiltiende samtykke bør kun accepteres i situationer hvor det er utvivlsomt at beboeren gennem sin adfærd har tilkendegivet at være enig og oftest kun, når der er tale om stiltiende samtykke til enkelte elementer i et undersøgelses-og behandlingsforløb.

6. Samtykkets indhold og form Et samtykke skal angå en aktuel og konkret behandlingssituation Et samtykke til behandling generelt for en bestemt periode er ikke gyldigt.

7. Akutte livstruende situationer I en situation hvor der er øjeblikkeligt behandlingsbehov, kan man altid behandle, f. eks. give medicin eller operere.

3. En ældre mand blev gennem længere tid tiltagende syg og svækket. Han blev tilset af sin praktiserende læge, der tilbød at indlægge ham mhp på diagnosticering og behandling. Dette ønskede manden imidlertid ikke. Han blev informeret om konsekvenserne af ikke at blive indlagt, men ønskede stadig ikke indlæggelse. Manden fik en af sine pårørende til at love, at han ikke ville blive indlagt på noget tidspunkt i forløbet, da han ønskede at dø hjemme. Mandens tilstand blev forværret, han udviklede begyndende gulsot og blev lidt sløv. Manden blev tilset af en vagtlæge, som fandt ham bevidsthedsklar og fuldt orienteret. Manden afviste stadig klart indlæggelse. De pårørende var bekymrede og de tilkaldte dagen efter mandens praktiserende læge mhp på indlæggelse. Hvilke muligheder havde lægen?

a. b. c. d. Lægen kunne indlægge patienten imod dennes vilje pga. sygdommens alvorlighed Lægen kunne med de pårørendes samtykke indlægge patienten Lægen kunne tvangsindlægge patienten på behandlingsindikation (”gule papirer”) på baggrund af patientens tiltagende bevidsthedspåvirkning, hvilket kan sidestilles med en sindssygelignende tilstand Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på baggrund af information om forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse.

Svar opgave 3 Svar: d. Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på baggrund af information om forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse. Ifølge loven må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Manden var fuldt orienteret om situationen og ønskede stadig ikke indlæggelse, hvilket skulle respekteres. Mandens tilkendegivelse i den aktuelle situation vil også gælde, hvis han fx i løbet af kort tid skulle miste bevidstheden.

8. Livstestamenter Det er kun ønsker i forhold til livsforlængende behandling, der kan anføres. Et livstestamente, får først virkning fra det tidspunkt, hvor personen ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret En kompetent pårørende kan ikke træffe beslutning om livsnødvendig behandling

8. Livstestamenter Hverken en beboer eller pårørende kan træffe beslutning om eller kan på forhånd stille krav om at beboeren f. eks. Ikke kan indlægges på sygehus eller skal genoplives, hvis beboeren senere kommer i en situation, hvor pågældende ikke kan tage stilling.

Case livstestamente http: //www. pkn. dk/nyheder/1941. html En 72 -årig kvinde havde den 17. oktober 2002 fået indopereret en ny hjerteklap. Den 4. november 2002 fik hun hjertestop, og hun var uden åndedræt og puls. Lægerne påbegyndte kunstigt åndedræt og hjertemassage. Brystkassen blev herefter åbnet, og et hul i legemspulsåren blev syet sammen, og der blev givet intern hjertemassage, som medførte, at hjertet kunne pumpe af sig selv. Patienten blev behandlet med hjertestimulerende medicin og øgning af volumen i blodbanen, og brystkassen blev derefter syet sammen igen. Nogle timer senere svigtede hjertet igen, og patienten døde. Der blev klaget over, at lægerne i strid med patientens livstestamente forsøgte at holde hende i live, da hun blev konstateret respirations- og livløs den 4. november 2002.

Svar: Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne for deres behandling af patients hjertestop. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af livstestamentet, at patienten ikke ønskede livsforlængende behandling, hvis hun var i en situation, hvor hun var uafvendeligt døende. Nævnet oplyste, at man hos en nyopereret hjertepatient, der får hjertestop, ikke opfatter denne tilstand i sig selv som en situation, hvor patienten er ”uafvendeligt døende”, idet man ofte med relativt enkle midler vil kunne genetablere kredsløb og åndedræt, uden at patienten får varige mén af behandlingen.

9 Aktindsigt i helbredsoplysninger Afgørelse om aktindsigt træffes som udgangspunkt af lederen på plejehjemmet.

9 Aktindsigt i helbredsoplysninger Nærmeste pårørende har mulighed for at få aktindsigt i de oplysninger, som er nødvendige for at de kan varetage beboerens interesse i en behandlingssituation.

Tavshedspligt sygehistorie 9 Politiet henvender sig til en praktiserende læge og oplyser, at hjemmeplejen netop har fundet en af lægens patienter død siddende i en stol med nogle pilleglas stående på bordet. Politiet vil gerne have oplysning om, hvilken medicin afdøde fik hos lægen. Må lægen meddele politiet sine medicinordinationer ?

Tavshedspligt svar 9 Ja, lægen kan godt ved en nyfunden død medvirke med afklarende oplysninger

• • http: //www. rusmiddelcentermiddelfart. dk/ http: //www. anonyme-alkoholikere. dk/ http: //www. blaakors. dk/ http: //www. danskmisbrugsbehandling. dk/minnesota kur/ • http: //www. ringgaarden. dk/? OVRAW=misbrug%20 middelfart&OVKEY=misbrug%20 middelfart&OVMT C=standard&OVADID=3097156031&OVKWID=253 35516031

Jobcentre • http: //www. middelfart. dk/Om%20 kommune n/Telefon/Jobcenter. aspx

Jobcentre Den nye sygedagpengelov 2009 http: //www. efterskole. dk/sitecore/content/Eft erskoleforeningen/Efterskoleforeningen/Ny heder/2009/Nyhedsbrev 7/Sygedagpengel oven. aspx

Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Dagpenge ydes ved uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig.

Uarbejdsdygtighed - sygdom Delvis uarbejdsdygtig Vurdering af uarbejdsdygtighed Ophør af sygedagpenge Lovgivning m. v. Uarbejdsdygtighed - sygdom Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Delvis uarbejdsdygtig En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Vurderingen af uarbejdsdygtighed Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.

Ophør af sygedagpenge Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig.

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, (arbejdsgiver de to første uger, kommunen i de næste 52 uger) medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt.

Sygedagpengelovgivningen forsat. . Kapitel 6 - Visitation og opfølgning § 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. .

Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9. Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m. v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§ 11 -16.

• § 9. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, staten i jobcenteret, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne

Sygedagpenge -Selvstændigt erhvervsdrivende • Kapitel 10 • Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende • § 18. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i Beskæftigelsesministeriets Administrations. Center (BAC) tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til sygedagpenge i de 2 første uger af en sygeperiode. Ved sygefravær indtræder retten til sygedagpenge fra 3. fraværsdag (type 1 forsikring). Har den forsikrede valgt at betale en højere præmie, indtræder retten til sygedagpenge fra 1. fraværsdag (type 2 -forsikring).

Dagpenge kommunalt samarbejde 2) Modeller for samarbejde Telefonkonsultationer (yd. 3201) Møder (yd 3301 -3304 + 3410 -3460+3701 +9001) LOK s. § 56 1 -3 s. 35 Tilføjelse til LOK § 56 : ”Lægen har ikke pligt til at deltage i socialmedicinsk arbejde, men lægen tilstræber deltagelse. –skal i videst mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmøde og den tidsmæssige belastning af lægen”

3) Konkret samarbejde. Som under 2 og 5. Sker ofte i kontakt med Forvaltningens område for beskæftigelse og sygedagpenge ( Middelfart Kommune : Jobcentret) Kommunale beskæftigelses råd

4) Sygemeldinger – raskmeldinger. En sygemelding sker på den sygemeldtes initiativ og med mindre der foreligger speciel aftale kan der ikke laves før 4. sygemeldingsdag. Nb Ikke kommunal attest: Lægeerkl. Om uarbejdsdygtighed En raskmelding kræver normalt ingen attestation. Ved begrænset erhvervsevne kan der udstedes attest: Attest til brug for a-kassens sagsbehandling som giver mulighed for at fritage den raskmeldte for bestemte arbejdsfunktioner, således at han/hun kan afvise jobtilbud indenfor denne kategori uden at miste dagpenge. Ellers : LÆ 255 Attest m mulighed for at varetage et arbejde LÆ 225 Attest vedr. kronisk sygdom Og nok hyppigst LÆ 125 Statusattest

Lovgrundlag for udfyldelse af attester • Reglerne om lægers omhu og uhildethed ved attestskrivning fremgår idag af autorisationslovens § 20, som har følgende formulering: • Erklæringer • § 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed

Lovgrundlag forsat… Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Sundhedsstyrelsen forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæringer. Autorisationslovens § 20 var den tidligere lægelovs § 8, som er citeret i indledningen på bekendtgørelsen fra 1935.

5)Den gode attest. 2 forhold : En god anmodning En god attest Let forståeligt sprog Indeholde præmisser og ikke altid konklusioner Kun indeholde og skrive om det ønskede problem Afsendes hurtigst muligt – pkt 5. 2. 11 senest efter 2 uger(undtaget ferie) Vedlægge relevante bilag http: //www. laeger. dk/lf/html/laegefagligt/attester/dadl 29_vejl. htm Via www. Læger dk.

6) Faktiske attester. http: //www. laeger. dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAE GER_DK/LAEGEFAGLIGT/Attester/SOCIALT_LAEGE FAGLIGT_SAM Mest anvendte attester i forhold til kommunerne : 8. Oversigt over blanketter LÆ nr. Blankettens navn 121 Anmodning om Statusattest 125 Statusattest 131 Anmodning om Specifik helbredsattest 132 Meddelelse om specifik helbredsundersøgelse 135 Specifik helbredsattest 141 Anmodning om Generel helbredsattest 142 Meddelelse om generel helbredsundersøgelse

6) Faktiske attester forsat. . 145 Generel helbredsattest 151 Anmodning om Speciallægeattest 152 Meddelelse om speciallægeundersøgelse 165 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling 221 Anmodning om Attest vedrørende kronisk sygdom 225 Attest vedrørende kronisk sygdom 231 Anmodning om Attest vedrørende sygdom i forbindelse med graviditet eller risiko for fosterskader 235 Attest vedrørende sygdom i forbindelse med graviditet eller risiko for fosterskader 251 Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde 255 Attest om mulighed for at varetage et arbejde

LÆ 125 - Statusattest 1. Formål Statusattesten er et relevant resumé af sygdomsforløb med vurdering af helbredsforholdene i relation til kommunens sagsbehandling. 2. Hvad skal kommunen Se vejledning til LÆ 121 - Anmodning om Statusattest. 3. Hvad skal lægen Lægen udfærdiger attesten på grundlag af patientjournal og kendskab til patienten i øvrigt. Patienten bliver ikke indkaldt specielt i forbindelse med LÆ 125 bør indeholde en kort beskrivelse af den aktuelle sygdom samt eventuelle andre relevante sygdomme (sygehistorie, diagnoser og igangværende behandling). LÆ 125 bør desuden indeholde en vurdering af helbredsforholdenes betydning for sagen - herunder også en prognose for patientens helbredssituation. Lægen foretager ikke en vurdering af en eventuel social ydelses art og omfang. .

Statusattest forsat… Kopi af relevante dele af journalen - herunder relevante laboratorieprøver og røntgenundersøgelser - kan eventuelt medsendes. Herudover kan lægen inddrage kommunens evt. konkrete spørgsmål i den samlede redegørelse. Lægen har normalt pligt til at udfærdige denne attest. Hvis lægen skønner, at de foreliggende oplysninger ikke i tilstrækkelig grad vil dække kommunens behov, skal lægen ikke udfærdige attesten men gøre kommunen opmærksom herpå ved at returnere blanketten med kryds i returfeltet. Det kan fx være tilfældet, hvis lægen ikke har set patienten inden for det sidste halve til hele år - alt efter sygdommens karakter. En således returneret blanket giver ikke anledning til honorering.

4. Bemærkninger LÆ 125 - Statusattest og LÆ 135 - Specifik helbredsattest ligner hinanden. Forskellen er, at patienten ikke bliver indkaldt specielt i forbindelse med LÆ 125, mens der ved LÆ 135 indgår en objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem

Attester • http: //www. kl. dk/Vejledninger-ogvarktojer/Artikler/33869/2009/04/Sociallag eligt-samarbejde/

7)Rundbordssamtale Vedlægge eksempel på indkaldelse. 8) I gang igen efter sygdom Deltidsraskmelding Attest til brug for a-kassens sagsbehandling

9) Længerevarende forløb Arbejdsprøvning Typisk statuserklæring og efterfølgende Speciallægeerklæring Generel helbredserklæring – nu funktionsorienteret.

LÆ 145 – Generel helbredsattest 1. Formål Attesten anvendes, når kommunen har behov for en omfattende helbredsundersøgelse, der omhandler såvel fysiske som psykiske forhold samt lægens vurdering i forhold til det aktuelle problem. Den objektive undersøgelse kan målrettes bestemte lidelser efter konkret oplæg fra kommunen. Generel helbredsattest anvendes alene i almen praksis. I andre specialer anvendes LÆ 155 Speciallægeattest. 2. Hvad skal kommunen Se vejledning til LÆ 141 - Anmodning om Generel helbredsattest og LÆ 142 - Meddelelse om generel helbredsundersøgelse.

3. Hvad skal lægen Det er lægens opgave at give en beskrivelse af patientens helbredsproblemer og deres relation til patientens socialmedicinske situation som den er beskrevet af forvaltningen. Lægen giver en begrundet vurdering af patientens funktionsevne så detaljeret som muligt i relation til helbredsproblemet. Der medsendes foreliggende resultater af særlige undersøgelser i det omfang, det er relevant. Det skal hjælpe kommunen til at vurdere en eventuel social ydelses art og omfang.

Generel helbredsattest hvad skal lægen Der kan ikke i forbindelse med udfærdigelse af LÆ 145 Generel helbredsattest foretages supplerende undersøgelser (fx laboratorieprøver, røntgenundersøgelser m. v. ) med det formål at varetage attestopgaven. Hvis der i forbindelse med attestudstedelse viser sig behov for yderligere undersøgelser med diagnostisk eller behandlingsmæssigte, må dette ske i sundhedssektoren efter de sædvanlige retningslinier.

Generel helbredsattest forsat. Hvad skal lægen Det forventede indhold fremgår af ledeteksten til attestens punkter. I attesten har lægen mulighed for at fremkomme med ideer til socialmedicinske initiativer. Det skal understreges, at lægen i attesten afgiver en udtalelse om funktionsevnen, mens det er kommunens forvaltning, der træffer afgørelse om, hvilken social ydelse patienten skal tilbydes.

4. Frister for levering og betaling Attesten leveres senest 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren. Betaling finder sted senest 14 dage efter attestens modtagelse i kommunen