2 CELLEN Cellen generelt Alle levende organismer bestr

2. CELLEN

Cellen generelt • Alle levende organismer består af celler. • De mest primitive organismer består af én celle. • I flercellede organismer er cellerne specialiserede til at udføre bestemte funktioner. • I mennesket findes mere end 250 forskellige celletyper. • F. eks. : nerveceller, muskelceller, hvide blodlegemer.

Hvordan adskiller en stamcelle sig fra f. eks. en nervecelle i kroppen? • En stamcelle kan dele sig og differentiere ud (specialisere sig) til mange forskellige celletyper. • En nervecelle er terminalt differentieret (specialiseret) og kan kun fungere som en nervecelle. Kan stamceller benyttes til behandling af sygdomme? • Man benytter stamcelle-behandling til behandling af bl. a. leukæmi. Først slås patientens egne blod-stamceller ihjel og derefter indsættes raske donor-blodstamceller til genetablering af en funktionel og rask knoglemarv. • Der er store forhåbninger til, at stamcellebehandling i fremtiden også kan bruges til at gendanne andet ødelagt væv, især nervevæv.

Cellens basale behov • Til og fra cellerne skal der transporteres: • Næringsstoffer. • O 2. • Affaldsstoffer, heriblandt CO 2. • Den overordnede kommunikation mellem kroppens celler varetages af: • Hormonsystemet. • Nervesystemet.

Cellens opbygning

Cellemembranen

Cellemembranen • Cellemembranen adskiller cellens indre miljø fra omgivelserne. • Væsken inde i cellen kaldes cytosolen. • Transport af partikler over cellemembranen varetages af membranproteiner. • Herved reguleres indholdet af partikler i cytosolen. • Væsken uden for cellen kaldes ekstracellulærvæsken.

Cytoskelettet • Cytoskelettet er cellens indre skelet. • Består af lange proteinfibre på kryds og tværs i cellen. • Funktion: • Giver cellen form. • Muliggør bevægelse af cellen. • Muliggør transport inde i cellen.

Organeller • Organellerne er cellens ”organer”. • Antallet og typen af organeller i en celle kan variere, f. eks: • Har muskelceller mange mitokondrier til energidannelse. • Har røde blodlegemer ingen organeller. • Organellerne er ofte omgivet af en membran, heriblandt: • Mitokondriet, det endoplasmatiske retikulum (ER), golgiapparatet, kernen, lysosomer og peroxisomer. • Ribosomer har ingen membran omkring sig.

Cellekernen (nukleus) • Cellekernen er cellens ”kommandocentral”. • Cellekernen indeholder arvematerialet: • 46 kromosomer opbygget af DNA. • Opskriften på alle cellens proteiner. • I kernen styres det, hvilke proteiner, der skal dannes.

Ribosomerne er cellens ”proteinfabrikker”: • Nogle ribosomer ligger frit i cytosol. Disse danner proteiner til brug i cellen selv. • Andre ribosomer er bundet til det endoplasmatiske retikulum (ER)(ru ER). Disse danner proteiner til eksport ud af cellen.

Det endoplasmatiske retikulum (ER)

Det endoplasmatiske retikulum (ER) er et membransystem inden i cellen: 1) Det ru (granulære) ER er dækket af ribosomer: Her foregår der syntese af proteiner til eksport. • Proteinerne efterbehandles i ER. F. eks. dannes svovlbroer eller kulhydratkæder påhæftes. • Proteinet overføres efterfølgende til golgiapparatet. 2) Det glatte (agranulære) ER har ikke ribosomer på sig: Her foregår bl. a: • Dannelse af membranlipider (fosfolipider). • Nedbrydning af giftstoffer (i leverens ER). • Oplagring af Ca 2+ til signalering (i alle celler, men især i muskler).

Golgi-apparatet er cellens ”sorterings- og pakkecentral”: • Proteinerne fra ru ER færdiggøres. • Proteinerne pakkes og forsendes: • Sendes til lysosomerne. • Udskilles fra cellen ved eksocytose, f. eks. : • Insulin og antistoffer til blodet. • Fordøjelsesenzymer til tarmen.

Lysosomer • Lysosomer er cellens ”renovationssystem”. • Lysosomer indeholder enzymer, der kan nedbryde lipider, proteiner og kulhydrater: • Nedbryder gamle cellebestanddele. • Nedbryder materiale, der er optaget udefra ved endocytose (fagocytose) f. eks. bakterier og lipoproteinpartikler.

Mitokondrierne er cellens ”kraftværker”. Her foregår størstedelen af cellens energiproduktion: • Energien opbevares i ATP.

Hvilken funktion har mitokondriet? Dannelse af ATP (energi). Hvad er symptomerne på en nedsat funktion af mitokondrierne? Mangel på ATP (energi) og derved henfald af væv. Især rammes nervevæv og muskler. Kan vi arve mitokondriesygdomme fra både vores mor og far? Nej, kun fra vores mor. Sædcellens mitokondrier kommer ikke med ind i ægcellen ved befrugtningen.

Opsummering

SLUT