15 rs vejledning i uddannelsessektoren Hvad blev der

15 års vejledning i uddannelsessektoren Hvad blev der af vejledningsreformen? Steffen Jensen sj@sjkonsulent. dk 2033 0840

• • Program • • • Præsentation Baggrund for reformen 2003 Reformen 2003 Vejledning som led i andre politiske dagsordener Billedet vender 2013 Opløsning af vejledningsreformen Regeringens udspil ”Fra folkeskole til faglært” (sept. 2018) Hvad skal der til? Debat

Hvem er jeg? • 2016 - : Selvstændig konsulent m/ opgaver for bl. a. Epinion • 2015 - : Medlem af bestyrelsen for The International Centre for Career Development and Public Policy (ICCDPP) • 2007 -2015: Danske medlem af The European Lifelong Guidance Policy Network (ELGPN) • 2004 -2007: Medlem af EU Kommissionens ekspertgruppe om vejledning • 2003 -2015: Kontorchef i Undervisningsministeriet med ansvar for vejledning, overgange, forberedende uddannelser mv. • 1997 -2003: Kontorchef i Undervisningsministeriet for kontorer med ansvar for statistik, informationsteknologi mv. • 1994 -1997: Chefkonsulent i Undervisningsministeriets Økonomisekretariat • 1983 -1994: Undervisningsinspektør og –konsulent i Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling • 1974 -1988: Adjunkt/lektor Ordrup Gymnasium • 1974: Cand. scient. i matematik og fysik, Københavns Universitet

Baggrund for reformen 2003 - I • Før reformen: • Hvert uddannelsesområde havde sit eget vejledningssystem (14 forskellige ordninger!) • På den enkelte skole/uddannelsesinstitution • Lærere - evt. med en kort efteruddannelse - var vejledere • Hver sektor sin egen efteruddannelse • 12 tværgående vejledningsordninger • Private aktører • Studenterrådgivningen • Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledn ing (R. U. E. )

Baggrund for reformen 2003 - II • Beslutningsforslag i Folketinget (K) om oprettelse af en institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning • Eksisterende vejledning er meget decentral og knyttet til den enkelte skole eller uddannelsesinstitution • Vanskeligt at få overblik over et stadigt mere kompliceret uddannelsessystem • Manglende koordinering og sammenhæng på tværs • Rapport om tværsektoriel vejledning (UVM, 2001) • Samler op og peger frem mod reformen 2003

Baggrund for reformen 2003 - III • OECD rapport om dansk vejledning • Eksisterende vejledning: • for sektorbaseret og indadvendt • Uprofessionel • Mangel på effektive kvalitetssikringsprocedurer • Anbefaler: • Oprettelse af tværsektorielle vejledningscentre • Indførelse af robuste kvalitetssikringssystemer på tværs af alle vejledningssektorer • Udvikling af en strategi for indsamling af data om vejledningens resultater og udbytte • Arbejdsmarkedsinformation gøres tilgængelige for vejledere og vejledningssøgende • Anvendelse af internettet til vejledningsformål

• Selvstændig lov om (overgangs)vejledning i uddannelsessystemet • Klare mål for vejledningen, bl. a. • Til gavn for den enkelte og for samfundet • Institutionsuafhængighed Reformen 2003 • Uafhængige, professionelle institutioner på tre niveauer • 45 kommunale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre • 7 regionale Studievalgscentre • National vejledningsportal www. ug. dk • Fælles vejlederuddannelse • Nationalt Dialogforum • Kvalitetssikringssystem • Kontor i Undervisningsministeriet med videnscenter

Vejledning som del af andre politiske dagsordener • 10 ændringer af vejledningsloven 2006 - 2018 • Integrationsplanen ”En ny chance til alle”, 2006 • Øget forældreinddragelse i vejledningen • Velfærdsaftalen 2007 • Alle skal med, øget kommunalt ansvar og opsøgende vejledning, • Øget fokus på elever med behov for vejledning • Præcisering af uddannelseskrav til vejledere • Mentorer • Brobygning i vejledningsloven • Målgruppevurdering til produktionsskoler

Vejledning som del af andre politiske dagsordener • Globaliseringsaftalen 2008 og evaluering af vejledningsloven • 95 pct. målsætningen indarbejdes • Øget fokus på svage elever • Gennemførselsvejledning ind i vejledningsloven • Kvalitetssikring udvides med kvalitetsudvikling • Formandskab for Dialogforum • Folkeskoleaftale 2009 • Samordning af elevplan, uddannelsesplan og uddannelsesbog

Vejledning som del af andre politiske dagsordener • ”Flere unge i uddannelse og job” 2010 • Pligt for 15 -18 -årige til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet • Uddannelsesparathedsbegrebet indføres • ”Håndholdt vejledning” til og øget fokus på svage unge • Ungedatabase • e. Vejledning • Afbureaukratisering (færre detaljerede regler for UU’erne) • Gennemførelsesvejledning fjernes og ”fastholdelsesarbejde” indføres i uddannelseslovene • flere administrative opgaver til UU’erne. • Mere embedsmand end vejleder?

• Indtil ca. 2013: Stor politisk bevågenhed – flere opgaver, men også flere ressourcer Billedet vender • Efter ca. 2013: Politisk skepsis bl. a. pga. faldende tilgang til eud • Der skal vejledes ”til” og ikke ”om” uddannelser – og helst eud • Tvivl om vejledningens effekter – manglende dokumentation • Ressortændring 2011: Studievalg flyttes til Ministeriet for Uddannelse og Forskning • Begyndelsen på sektorisering af vejledningen? • Lovgivningsmæssigt tilbageslag 2014 med Erhvervsuddannelsesreformen

Erhvervsuddannelsesreformen • Individuel vejledning forbeholdt ikkeuddannelsesparate • Fokus på kollektiv og gruppevejledning • Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) begynder i 8. kl. • Kriterier for UPV • Adgangskrav til eud • Særlig indsats for ikke-uddannelsesparate • Opgaver flyttes fra UU til folkeskolen • Uddannelse og Job • Store besparelser

Opløsning af vejledningsloven 2018 • Ikke længere et kontor for vejledning i Undervisningsministeriet • Adgangskrav til gymnasiale uddannelser ændring af vejledningsloven • Studievalg får egen lov og tages ud af den hidtil fælles vejledningslov • Praksisfaglighed ind som en af UPV ændring af vejledningsloven • FGU lovkomplekset

• ”Vejledning” fjernes fra lovens titel • Loven vedrører stort set kun de kommunale opgaver • UU fjernes som begreb fra loven FGU lovkomplekset • UU’s opgaver skal stadig løses af professionelle vejledere i den fælles kommunale ungeindsats • Uddannelsesplanen og ungedatabasen udbygges • Det Nationale Dialogforum nedlægges • Ministeriets rolle som videnscenter fjernes • Kravet om en sammenhængende vejledningsindsats fjernes

Det positive • Den kommunale ungeindsats skal omfatte UU’s og jobcentrets opgaver for unge • UU’s opgaver skal stadig løses af uddannede vejledere • Én kontaktperson • Forbedret uddannelsesplan • Bedre og udbygget Ungedatabase

Centrale dele af vejledningsreformen skruet tilbage • Ingen sammenhængende vejledningsindsats i hele uddannelsessystemet • Ingen koordination mellem sektorerne • Intet rådgivningssystem (kun i forhold til erhvervsuddannelserne) • Øget sektorisering • Antagelig stigende forskellighed i indsatserne • Er vejledning kun for den svage gruppe? • Hvilken kultur vinder: Vejledning eller overvågning af de unge?

”Fra folkeskole til faglært” (regeringen sept. 2018) -1 § Opgør med automatvalget § Nationalt program for valg af ungdomsuddannelse § Lærerne får en fremtrædende rolle i styrkelse af elevernes valgkompetence § Ændring af formålet med vejledning: § ”sikre afklaring og forventningsafstemning holdt op imod en realistisk forståelse af muligheder, forudsætninger samt krav på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. ” § Sammenhængende plan for udskolingsaktiviteter med eksisterende og nye vejlednings- og undervisningsbaserede aktiviteter, som integreres i undervisningen § Der udvikles nationale materialer og værktøjer, som lærerne kan bruge § Introkurser og brobygning erstattes af et obligatorisk 30 timers undervisningsforløb – ”uddannelses- og erhvervskendskab” § Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes til gymnasiale uddannelser, hf og erhvervsuddannelser uanset, hvilken uddannelse, de vælger § Der udvikles materiale til at støtte elevreflektion forud for UPV i 8. og 9. kl.

”Fra folkeskole til faglært” - 2 § Kommunerne skal have større ansvar for søgningen • Kommunerne skal udarbejde lokale måltal for søgningen til de enkelte ungdomsuddannelser • Flere skal vælge rigtigt første gang • Følge effekten af adgangsforudsætningerne til gymnasierne • Se på en forenkling af optagelsesreglerne • Se på en skærpelse af adgangsforudsætningerne, hvis det kan få flere til at søge erhvervsuddannelserne

• De hyppige ændringer af reglerne har gjort det umuligt at evaluere de enkelte ændringer – vi aner ikke, om ændringerne virker! Hvad skal der til? • Clearinghouseundersøgelsen (2010) fremhæver individuel vejledning som effektiv • Det samme gør en SFI undersøgelse fra 2012 – signifikant for indvandreunge, men også for andre • UVM’s årlige undersøgelser af 9. og 10. kl. viser, at brobygning o. l. er et effektivt værktøj • Politikerne vil have dokumentation for, at vejledningen virker • Data for effekt er nødvendig!

Spørgsmål – synspunkter