1 PRAGMATICS Pragmatics is about actions but what

(1) PRAGMATICS Pragmatics is about actions; but what is an action? Before language and speech comes action. Action allow us to enter the world. Action consists of setting yourself a goal, and find means to reach those goals which requires perception as to what situation is occurring in the world: • Intention, goal: I am thirsty and want to drink water • Knowledge of situation: a glass of water is standing on the table • Knowledge of means-ends: by putting the glass to my mouth (means), I can drink the water (goal) • Action (means): I am putting the glass to my mouth Actions contains thoughts. Let us look at the thought! Peter Widell, Nordisk Institut 1

(2) PRAGMATICS What is a thought? ⊢ [ the mailbox is red] A thought is a judgement which could be true when what is focused on is looked upon as an element in a set of equivalent objects, and otherwise false Peter Widell, Nordisk Institut = False 2

(3) PRAGMATICS What is a thought? ⊢ [ the mailbox is red] A thought is a judgement which could be true when what is focused on is looked upon as an element in a set of equivalent objects, and otherwise false Peter Widell, Nordisk Institut = Sand 3

(5) PRAGMATICS What is an asserted sentence? What is a linguistic expression in contradistinction to a thought? A linguistic expression is a physical entity – a stone, a tree, a sound produced by the vocal cords – as a vehicle of thought. John R. Searle 1932 - Such an expression can be articulated. If it consists of an expression referring to an entity, and predicating something about it, it is called a sentence. Accordingly, a sentence is an expressions of a thought. To state or assert a thought by putting an sentence forward, is eo ipso to: declare yourself committed to the truth of the thought (or proposition) born by the sentence that p is true (of false) Peter Widell, Nordisk Institut 4

(8) PRAGMATICS ⊢ ”The mailbox is red” an asserted sentence A sentence is expressing af true thought when what is referred to with the subject of the sentence is an element in the set of entities referred to with the predicate of the sentence, or otherwise false Peter Widell, Nordisk Institut = Sand 5

(8) PRAGMATICS What is a language? In order – for a sentence – to bear the same thought content, i. e. to be part of a certain language system, it is necessary to have norms which secures that the situations where we are using sentences is in accord with situations where we originally introduced it. Use situations must have corresponding baptizing situations. Otherwise there isn’t any language. When we have introduced norms we have at the same time introduced an extended commitment concerning assertions. They are now functioning as ethical norms aswell saying that meaning demands that you use the expressions of language the same way as you originally used them in the corresponding baptizing situations. Peter Widell, Nordisk Institut 6

(8) PRAGMATICS Baptizing situation ⊢ ”This is a glas” Use situation ⊢”I am drinking from the glas” (referent has to be seen) Peter Widell, Nordisk Institut 7

(8) PRAGMATICS From thought in action to thougt in language A repetition: ”She drinks” thought in action speech (baptizing situation) Language Peter Widell, Nordisk Institut ”She drinks” speech (use situation) + Language 8

(8) PRAGMATICS We have seen: When using language you have to use the following set of norms: (1) You have to speek the truth (2) You have to talk corresponding to the syntactic and semantic norms as they are founded in the use situations for the different expressions These two norms or maxims is simply build into our speech. Don’t we know these norms, we don’t now in the first place what it is to speek. Beyond these maxims also a third maxim applies: It is: (3) You have to be relevant in your speech Maxim (3) applies not just to speech, but to action generally. It is a maxim which says that you always have to use suitable means for the goals, you are aiming at (i. e. when your are going to drink water). Peter Widell, Nordisk Institut 9

(8) PRAGMATICS We have seen: Examples showing how to comply to the maxim of relevance: When using language you havewant to use theairfollowing setyou of norms: If your fresh in the room, must open thetruth window. (1) You have to speek the (2) You have to talk. Ifcorresponding theand syntactic and semantic you are going toto town its a long trip, it is norms as they are founded intake the usebike situations mush easier to or a busfor the different expressions If you want someone to fetch you a glas of water, These two norms or maxims is simply build into our speech. Don’t we It is an appropriate means to say: ”Will you bring know these norms, we don’t first place what it is to speek. me anow glas in of the water please. ” Beyond these maxims also a third maxim applies: It is: (3) You have to be relevant in your speech Maxim (3) applies not just to speech, but to action generally. It is a maxim which says that you always have to use suitable means for the goals, you are aiming at (i. e. when your are going to drink water). Peter Widell, Nordisk Institut 10

(8) PRAGMATICS The maxims are then: (1) Tell the truth! (2) Speek correctly! (3) Be relevant! These are the most basic norms for mastering a language. But the fast that they are the most basic maxims, does not mean that they always have to be kept. They are not rigid norms. If we never kept them, we would – of course - not be speeking a language. But breaching the maxims according to certain patterns is actually in accordande with being a competent language user. How come? Peter Widell, Nordisk Institut 11

(8) PRAGMATICS It is the merit of the great anglo-american philosopher of language and linguist Paul Grice to have discovered that the Above mentioned maxims are playing an important doublerole in human communication. Paul H. Grice 1913 -1988 On the one hand, we use them to produce and identify speech which is in accordance with the maximes (correct speech). On the other hand, we use them by purposely breaching them to achieve certain gains when we speek. When we follow the maxims, we are speeking literally (in accordance with the maxims) When we purposely breach the maxims, we are speeking nonliterally. The ingenious thing with Grice is, that he has seen that the samme maxims are in play both when we follow them and when we breah them. Let us see! Peter Widell, Nordisk Institut 12

(8) PRAGMATICS Here we have some examples: A is sitting by a table with good friends and eats. He wants the salt for his egg, but cannot get to it. Then he says to B: ”Can you reach the salt? ” A and B is about to cook a meal. A is placed in a distance from the pot with the boiling potatoes while B stands close by. A says to B ”The potatoes are boiled” In both examples A is breaching the maxims for speeking correctly. In the first example A is hardly interested in the abilities of B he is asking for. In the second example A’s words are irrelevant and without information because B supposedly can see the boiling potatoes too. Neverthreless what A is saying in both examples is said on purpose. The reason, of course, is that A expects that B will draw an inference from A literaly says in the actual situation. Det vil mere præcist sige: that A counts on that B is able to see that A is refering to a satisfaction condition for A’s request: in order to give A the salt, he must have the abilities. That A counts on that B is able to see that it is a reasonable reaction to put The potatoes of the fire when they are boiled Peter Widell, Nordisk Institut 13

(8) PRAGMATICS Here we have some examples: Grice’s discovery is that it is possible tofor arrive A is sitting by a table with good friends and eats. He wants the salt his egg, Atsays suchtosituations throught the salt? ” double use of but cannot get to it. Then he B: ”Can you reach the The three maxims. A and B is about to cook a meal. A is placed in a distance from the pot with the boiling potatoes while B Fist stands close A by says tohearer B ”Theto potatoes they are by. used the identifyare boiled” what the speeker is saying as a breach of one or several three maxims. thatfirst is In both examples A is breaching the maximsof forthe speeking correctly. And In the speeker is is counting on. In the second example A is hardly interested in what the abilities of B he asking for. example A’s words are irrelevant and without information because B supposedly can see the boiling potatoes too. Then the three maxims are used by the hearer to draw a conclusion which – given the situawill be inisaccordance with the three Neverthreless what A is saying in tion both–examples said on purpose. The reason, the speeker is counting too. of course, is that A expects that Bprinciples. will draw This an inference from A literalyon says in the actual situation. Det vil mere præcist sige: that A counts on that B is able to see that A is refering to a satisfaction condition for A’s request: in order to give A the salt, he must have the abilities. That A counts on that B is able to see that it is a reasonable reaction to put The potatoes of the fire when they are boiled Peter Widell, Nordisk Institut 14

(8) PRAGMATICS Generally you have to forms of communication: Literal communication Here the task for the hearer is to understanding what the speeker is saying in accordance with the three maxims of communication: Tell the truth! Speek correcty! Be relevant! Here three maxims expresses a wish to be as precise as you can get (characteristic of expert culture) Inferenceborn implicaturetriggered communication Here the task for the hearer is given the immediate incomprehensibility of the spoken words, through inferences to reach a thought which if it where spoken literaly by the speeker would have been in accordance with the three maxims Here three maxims expresses a wish ot reach an (extended, nonliteral) understanding (characteristic of lay culture) Peter Widell, Nordisk Institut 15

(8) PRAGMATICS Generally you have to forms of communication: What is ingenious with Grice’s discovery is that with what this under. Here the task for the hearer is to understanding the speeker is saying in accordancestanding with the three maxims of communication: of communication we are Tell the truth! Speek correcty! Be relevant! now capable of explaining a lot of Here three maximsphenomenon expresses a wish to belogic as precise as you from to poetry can get (characteristicwhich of expert weculture) previously have not Inferenceborn implicaturetriggered been ablecommunication to explain, at least not as elegantly as the Grice does. incompre. Here the task for the hearer is given immediate Literal communication hensibility of the spoken words, through inferences to reach a thought which if it where spoken literaly by the speeker would have been in accordance with the three maxims Here three maxims expresses a wish ot reach an (extended, nonliteral) understanding (characteristic of lay culture) Peter Widell, Nordisk Institut 16

(8) PRAGMATICS Generally you have to forms of communication: Literal communication The more details from the baptizing situation you will have transfered to the use situation, the more precise we can speek: Here the task for the hearer is to understanding what the speeker is saying in accordance with the three maxims of communication: Tell the truth! Speek correcty! Be relevant! Here three maxims expresses a wish to be as precise as you can get (characteristic of expert culture) Inferenceborn implicaturetriggered communication rød 1 rød 2 Here the task for the hearer is given the immediate incompre. It does not mean that we are cut off from hensibility of the spoken words, inferences to reach a referingthrough rather precisely to specific things thought which if it where spoken literaly by the speeker would In the individual situations. have been in accordance with the three maxims We can draw conclusions which in the Here three maxims expresses a wish ot reach an (extended, concrete situation narrows down the nonliteral) understanding (characteristic of lay culture) possiblities of what can be said about the colour red. So red 1 can be red 2 if that is the only possibility in the situation Peter Widell, Nordisk Institut 17

(9) Genre THE LITERAL TEXT Vi har nu set, hvordan det er muligt at bestemme forskellige tekster ud fra følgende fire parametre: (1) LITERAL – NON-LITERAL (2) THING-CHARACTERIZING – ACTION-CHARACTERIZING (3) DESCRIPTIVE – EVALUATING – REGULATING (4) ARGUMENTATIVE – NON-ARGUMENTATIVE Da disse parametre skulle være universelle – dvs. forekommer i enhver tekst – skulle de være midler til at kvalificere enhver fremstillingsform og enhver genrebestemmelse af en tekst. Enhver konkret genrebestemmelse af en tekst består nu i, at vurdere, hvordan teksten ”scorer” for hver parameter. Vi kan da heraf aflede forskellige mere konkrete genretyper: 18

(9) GENRETEORI DEN SAGLITTERÆRE TEKST – opsummering A: (1) Meddelende – (2) Argumentativ B: (1) Tingskarakteriserende – (2) Handlingskarakteriserende C: (1) Beskrivende – (2) (Handlings)regulerende – (3) Vurderende Mulige fremstillingsformer og genrer: A (1) + B (1) + C (1): beskrivende passage, tilstandsrapport A (1) + B (2) + C (1): fortælling (narration), historisk fremstilling A (2) + B (1) + C (1): naturvidenskabelig artikel A (2) + B (2) + C (2, 3): politisk tale, læserbrev, kronik *A(1) + B (1) + C (2) (* = ting kan ikke reguleres, kun handlende væsener) 19

NON-LITERAL: figurativity tropicity fictionality realism breach og (1) truth (2) relevance (3) correctness fiction (realism) – simulation - ? ? irony - ? ? Peter Widell, Nordisk Institut 20

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Enhver sproglig ytring, samtale eller tekst har elementer af såvel bogstavelig tale som slutningsbåren tale. Spørgsmålet om bogstavelig og slutningsbåren er derfor ikke et enten eller-spørgsmål, når vi står over for en ytring, en samtale eller en tekst, men snarere et spørgsmål om, hvor meget af det ene og hvor meget af det andet. Peter Widell, Nordisk Institut 21

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Enhver sproglig ytring, samtale eller tekst har elementer af såvel bogstavelig tale som slutningsbåren tale. Spørgsmålet om bogstavelig og slutningsbåren er derfor ikke et enten eller-spørgsmål, når vi står over for en ytring, en samtale eller en tekst, men snarere et spørgsmål om, hvor meget af det ene og hvor meget af det andet. (1) A: Vil du med i biografen? B: Nej (2) A: Vil du med i biografen? B: Jeg skal til eksamen Mens svaret i (1) er bogstaveligt, er svaret i (2) slutningsbåret. A opfatter i (2) det, B siger, som begrundelse for et afslag. Det betyder dog ikke, at samtalen i (1) til gengæld er helt fri for slutninger: Når A siger ”Vil du med i biografen”, så må B fx drage den slutning, at A nok mener ”Vil du med i biografen nu og se film” – og ikke i morgen for fx at gøre rent dér. Peter Widell, Nordisk Institut 22

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Enhver sproglig ytring, samtale eller tekst har elementer af såvel bogstavelig tale som slutningsbåren tale. Spørgsmålet om bogstavelig og slutningsbåren er derfor ikke et enten eller-spørgsmål, når vi står over for en ytring, en samtale eller en tekst, men snarere et spørgsmål om, hvor meget af det ene, vi finder, og hvor meget af det andet. (1) A: Kirken er bygget af røde mursten B: Ja, det kan jeg se B må slutte sig til den brug af ordet ”rød”, som gælder for mursten: De må være røde, hvis de ikke er gule (eller grå) (2) A: Vil du række mig saltet? B: [rækker A saltet] B kunne have forstået A’s spørgsmål bogstaveligt og sagt ”ja”, men gør det ikke, fordi det er irrelevant for A at spørge om det i situationen. Derfor drager B slutningen, at A nok vil have saltet overrakt. Peter Widell, Nordisk Institut 23

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Et vigtigt spørgsmål, vi ikke har stillet, er: Hvorfor betjener man sig i sproget ikke hele tiden af bogstavelig kommunikation? Hvor taler man ikke rent ud af posen. Her kan grundene være flere. Her skal nævnes tre: (A) sproglig økonomi. Det ville være alt for omstændeligt, hvis alt skulle siges. I eksemplet med biografen er det nemmere for A at sige ”Vil du med i biografen” – og lade det være op til B i situationen at drage de fornødne slutninger. Peter Widell, Nordisk Institut 24

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Et vigtigt spørgsmål, vi ikke har stillet, er: Hvorfor betjener man sig i sproget ikke hele tiden af bogstavelig kommunikation? Hvor taler man ikke rent ud af posen. Her kan grundene være flere. Her skal nævnes tre: (A) sproglig økonomi. Det ville være alt for omstændeligt, hvis alt skulle siges. I eksemplet med biografen er det nemmere for A at sige ”Vil du med i biografen” – og lade det være op til B i situationen at drage de fornødne slutninger. ”blomsten er rød” – Her siges der ikke så meget om situationen, men det, der siges, er præcist ”himlen er rød” – Hvis farven skal angives præcist, vil det nok blive en kende mere omstændeligt ”revolutionen er rød” – Her er det, der siges, ikke blot upræcist, men det er et klart brud på princippet om korrekthed. Til gengæld kan der sluttes en masse: revolutionen er kendetegnet af alt det, socialister står for: røde faner, taler, solidaritet med det arbejdende folk osv. , osv. Peter Widell, Nordisk Institut 25

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Et vigtigt spørgsmål, vi ikke har stillet, er: Hvorfor betjener man sig i sproget ikke hele tiden af bogstavelig kommunikation? Hvor taler man ikke rent ud af posen. Her kan grundene være flere. Her skal nævnes tre: (A) sproglig økonomi. Det ville være alt for omstændeligt, hvis alt skulle siges. I eksemplet med biografen er det nemmere for A at sige ”Vil du med i biografen” – og lade det være op til B i situationen at drage de fornødne slutninger. (B) høflighed. Grunden til, at man siger ”Vil du række mig saltet” eller ”Du kunne vel ikke række mig saltet? ”, altså at man spørger til den andens evner eller vilje, er, at det vil være for direkte at sige ”Ræk mig saltet!” Det vil være uhøfligt, fordi det gør det vanskeligt for den anden at afslå. Peter Widell, Nordisk Institut 26

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Et vigtigt spørgsmål, vi ikke har stillet, er: Hvorfor betjener man sig i sproget ikke hele tiden af bogstavelig kommunikation? Hvor taler man ikke rent ud af posen. Her kan grundene være flere. Her skal nævnes tre: (A) sproglig økonomi. Det ville være alt for omstændeligt, hvis alt skulle siges. I eksemplet med biografen er det nemmere for A at sige ”Vil du med i biografen” – og lade det være op til B i situationen at drage de fornødne slutninger. (B) høflighed. Grunden til, at man siger ”Vil du række mig saltet” eller ”Du kunne vel ikke række mig saltet? ”, altså at man spørger til den andens evner eller vilje, er, at det vil være for direkte at sige ”Ræk mig saltet!” Det vil være uhøfligt, fordi det gør det vanskeligt for den anden at afslå. (C) æstetisk effekt. Grunden til, at man siger ”Revolutionen er rød” eller ”Brussel er rød” (i en situation hvor byens socialister har vundet valget), er først og fremmest økonomi. Men det at udtrykke sig økonomisk har som regel også større æstetisk appel end det at udtrykke sig alt for omstændeligt og præcist. Peter Widell, Nordisk Institut 27

(8) SPROG SOM PRAGMATIK Et vigtigt spørgsmål, vi ikke har stillet, er: Hvorfor betjener man sig i sproget ikke hele tiden af bogstavelig kommunikation? Hvor taler man Når Romeo skal beskrive sine følelser for Julie, ikke rent ud af posen. siger han: Her kan grundene være flere. Her skal nævnes tre: ”Julie er solen” (A) sproglig økonomi. Det ville være alt med for omstændeligt, hvis alt skulle Det bryder princippet om korrekthed: Julie siges. I eksemplet med biografen det nemmere forvære A at en sige ”Vil kan ikke ier bogstavelig forstand gasboble du med i biografen” – og lade være op til BGrunden i situationen ude idet verdensrummet. til, at at handrage bryder de fornødne slutninger. med princippet, er, at han vil have tilhøreren til at drage slutninger af det sagte. Og her har Ro- (B) høflighed. Grunden til, at meo manvirkelig siger ”Vil du række saltet”ateller ”Du overladt det tilmig tilhøreren drage kunne vel ikke række mig slutninger: saltet? ”, altså at man tilerden andens ”Hvorfor sigerspørger han, hun solen? Er evner eller vilje, er, at det hun vil være ”Ræk mig saltet!” varm? for Er direkte hun lys? at Er sige hun livgivende? Er det, Det vil være uhøfligt, fordi det hun gør er detlangt vanskeligt for den anden væk (socialt)? osv. , osv. ”at afslå. (C) æstetisk effekt. Grunden til, at man siger ”Revolutionen er rød” eller Men netop denne åbenhed ved ytringen, det, at ”Brussel er rød” (i en situation hvor byens socialister hargør, vundet valget), man kan drage mange slutninger, at vi bliver er først og fremmest økonomi. Men det at udtrykke sig økonomisk har æstetisk tilfredsstillet ved at blive stillet over for som regel også større æstetisk appel end det at udtrykke sig det alt for den. Den udfordrer vores intellekt. Og er omstændeligt og præcist. spændende. Peter Widell, Nordisk Institut 28

(9) GENRETEORI Med dette skel mellem sproglige udtryk – ord, sætninger og tekster - der ikke er åbne over for mange slutninger, og sproglige udtryk, der er, har vi i virkeligheden grundlaget for den første væsentlige distinktion inden for genreteorien, nemlig distinktionen mellem saglitterære og skønlitterære udtryk: Mens det er relativt let ved saglitterære udtryk at nå frem til én og kun én tolkning, der er i overensstemmelse med principperne om sandhed, korrekthed og relevans, er det ved skønlitterære udtryk straks langt vanskeligere. Skønlitterære udtryk er ikke lette at entydiggøre, de er tolkningsåbne: Peter Widell, Nordisk Institut 29

(9) GENRETEORI Med dette skel mellem sproglige udtryk – ord, sætninger og tekster - der ikke er åbne over for mange slutninger, og sproglige udtryk, der er, har vi i Som man kan se, er det relativt let at virkeligheden grundlaget for den første væsentlige distinktion inden for genbogstaveliggøre A, er det straks vanskereteorien, nemlig distinktionen mellem saglitterære og skønlitterære tekster: ligere med B og C. B repræsenterer et Mens det er relativt let ved saglitterære udtryk at nå frem til én og kun én brud på sandheden, C et brud på kortolkning, der er i overensstemmelse med principperne om sandhed, korrektheden. rekthed og relevans, er det ved skønlitterære udtryk straks langt vanskeligere. Skønlitterære udtryk er ikke lette at entydiggøre, de er tolkningsåbne: A: ”Se, lokalet er tomt” B: ”Sikke en dejlig spinat” Peter Widell, Nordisk Institut C: ”Vandskorpen skæ- rer sig selv med is” 30

(9) GENRETEORI Men selvom A er relativ let at Med dette skel mellem sproglige udtryk – ord, sætninger og tekster - der bogstaveliggøre, kan der stadig ikke er åbne over for mange slutninger, og sproglige udtryk, der er, har vi i være uklarheder: ”Er lokalet Som man kan se, er det relativt let at virkeligheden grundlaget for den første væsentlige distinktion inden for gentomt? Det er jo fuldt af møbler, ” bogstaveliggøre A. Det er straks vanreteorien, nemlig distinktionen mellem saglitterære og skønlitterære tekster: – Som sagt er spørgsmålet om skeligere med B og C. B repræsenterer Mens det er relativt let ved saglitterære udtryk at nå frem til én og kun én bogstaveligt og slutningsbåren Et brud på sandheden, C et brud på tolkning, der er i overensstemmelse med principperne om sandhed, koret spørgsmål om mere eller korrektheden. rekthed og relevans, er det ved skønlitterære udtryk straks langt vanskemindre det ene og mere eller liger. Skønlitterære udtryk er ikke lette at entydiggøre, de er tolkningsåbne: mindre det andet. A: ”Se, lokalet er tomt” B: ”Sikke en dejlig spinat” Peter Widell, Nordisk Institut C: ”Vandskorpen skæ- rer sig selv med is” 31

(9) GENRETEORI Med dette skel mellem sproglige udtryk – ord, sætninger og tekster - der ikke er åbne over for mange slutninger, og sproglige udtryk, der er, har vi i virkeligheden grundlaget for den første væsentlige distinktion inden for genreteorien, nemlig distinktionen mellem saglitterære og skønlitterære udtryk. Mens det er relativt let ved saglitterære udtryk at nå frem til én og kun én tolkning, der er i overensstemmelse med principperne om sandhed, korrekthed og relevans, er det ved skønlitterære udtryk straks langt vanskeliger. Skønlitterære udtryk er ikke lette at entydiggøre, de er tolkningsåbne. Sproglige udtryk – dvs. ord, sætninger og tekster – optræder altid i dialogiske kontekster. Ord blive til sætninger, de mindste meningsfulde enheder i sproget, A: ”Se, lokalet er tomt” B: ”Sikke C: ”Vandskorpen skæ- og sætninger bliver til tekster. Men tekster er altid skrevet for nogen, om ikke en dejlig rer sig selv med is” andet så for ens bedre jeg. Dvs. de har et praktisk brugsformål. Bliver de bespinat” svaret af andre, taler man normalt om en konversation eller en samtale. I denne sammenhæng vil vi holde os til tekster og deres formål, men ikke komme ind på samtaler. Peter Widell, Nordisk Institut 32

(9) GENRETEORI Lad os repetere det tidligere og fastslå, hvad der er karakteristisk for vores første distinktion inden for genreteorien: Saglitteratur = litteratur, der er relativt let at bringe i overensstemmelse med principperne om sandhed, korrekthed og relevans = litteratur, der er relativt let at bogstaveliggøre Skønlitteratur = litteratur, der er relativt vanskelig at bringe i overensstemmelse med principperne om sandhed, korrekthed og relevans = litteratur, der er slutningsåben Dette er en afgørende og gennemgribende distinktion. Samtidig viser den noget interessant om distinktionen, nemlig at skønlitteratur altid er parasitær på saglitteratur. Den første er altid i højere grad end den sidste karakteriseret af et brud principperne om sandhed, korrekthed og relevans. Peter Widell, Nordisk Institut 33

(9) GENRETEORI Lad os fastslå, hvad der er karakteristisk for vores første distinktion inden for genreteorien: Saglitteratur Skønlitteratur = litteratur, der er relativt let at bringe i overtivt vanskelig at bringe i ensstemmelse med overensstemmelse principperne om sandmed principperne om hed, korrekthed og sandhed, korrekthed og relevans = litteratur, der er rela= litteratur, der er sluttivt let at bogstaveligningsåben gøre Der vil følge en række distinktioner efter denne distinktion mellem saglitteratur og skønlitteratur, før vi er nået til vejs ende med vores genreteori. Dette er en afgørende og gennemgribende distinktion. Samtidig viser Men måske skulle vi først se lidt på genrebegrebet? den noget interessant om distinktionen, nemlig at skønlitteratur altid er parasitær på saglitteratur. Den første er altid i højere grad end den sidste karakteriseret af et brud principperne om sandhed, korrekthed og relevans. Peter Widell, Nordisk Institut 34

(9) GENRETEORI ”Genre” kommer af det latinske ord genus, der betyder klasse, type, slags, art. Det er dermed udtryk for det helt abstrakte forhold, vi finder i tanken og udsagnet, hvor det, subjektet refererer til, bliver set som tilhørende en bestemt mængde. Normalt anvendes genrebegrebet dog mere snævert inden for arkitektur, malerkunst, musik og litteratur til at skelne mellem værkerne fx med hensyn til tidsfæstelser – fx syttenhundredtalsarkitektur, antik skulptur – forskellige stilpræg – barok, modernisme, swingjazz – eller forskellige medier – film, tv, sms, internet. Mest kendt og ældst i litteraturen er de skønlitterære hovedgenrer, som blev stabiliseret i slutningen af 1700 -tallet som henholdsvis lyrik, epik og drama. Senere har man også søgt at genreopdele saglitteraturen. Mest kendt og udbredt er det såkaldte Dewey klassifikationssystem, der benyttes af biblioteker verden over (og som i parentes bemærket også omfatter skønlitterære genrer). Begynder man at tænke i genrer, er der ikke langt til at tænke i systemer, og Dewey-systemet er da også netop et sådant system af over- og undergen-rer. Peter Widell, Nordisk Institut 35

(9) GENRETEORI ”Genre” kommer af det latinske ord genus, der betyder klasse, type, slags, 600 Technology art. Det er dermed udtryk for det helt abstrakte forhold, vi finder i tanken og udsagnet, hvor det, subjektet refererer til, bliver set som tilhørende en be 620 Engineering 630 Agriculture stemt mængde. 636 Animal husbandry Normalt anvendes genrebegrebet dog mere snævert inden for arkitektur, malerkunst, musik og litteratur til at skelne mellem værkerne fx med hensyn 636. 7 Dogs 636. 8 Cats til tidsfæstelser – fx syttenhundredtalsarkitektur, antik skulptur – forskellige stilpræg – barok, modernisme, swingjazz – eller forskellige medier – film, tv, sms, internet. Et udsnit fra Dewey-klassifikationen Mest kendt og ældst i litteraturen er de skønlitterære hovedgenrer, som blev stabiliseret i slutningen af 1700 -tallet som henholdsvis lyrik, epik og drama. Senere har man også søgt at genreopdele saglitteraturen. Mest kendt og udbredt er det såkaldte Dewey klassifikationssystem, der benyttes af biblioteker verden over (og som i parentes bemærket også omfatter skønlitterære genrer). Begynder man at tænke i genrer, er der ikke langt til at tænke i systemer, og Dewey-systemet er da også netop et sådant system af over- og undergen-rer. Peter Widell, Nordisk Institut 36

(9) GENRETEORI Nu har altomfattende klassifikationssystemer den svaghed, at de tvinger en uhensigtsmæssig stivhed ind i omgangen med litterære tekster. Det gør måske ikke så meget, hvis omgangen med de klassificerede tekster tjener rent logistiske formål som i biblioteksverdenen. Men det dur ikke i det øjeblik, genrebegrebet skal afspejle en forskningsmæssig og - for de skønlitterære teksters vedkommende - kunstnerisk dynamik omkring de klassificerede tekster, ligesom fx begreberne ’energi’ eller ’evolution’ i naturvidenskaberne. Så bliver vi nødt til at operere med mere dynamiske genrebegreber. Det er i hvert tilfælde indsigten i nyere genreteori. Det er også et sådant mere fleksibelt genrebegreb, jeg vil foreslå her. Hertil kræves først og fremmest, at der skelnes mellem genre og fremstillingsform, således, at mens ”genre” gøres til en term til karakterisering af hele tekster, gøres ”fremstillingsform” til en term fortrinsvis til karakterisering af mindre tekstdele. Peter Widell, Nordisk Institut 37

(9) GENRETEORI Analyseres tilstrækkeligt ned i detaljen – til den enkelte sætning eller det enkelte ord – vil vi altid kunne besvare de spørgsmål, der måtte rejse sig dér, relativt entydigt. Fx vil vi altid kunne afgøre, om et mikroelement er en saglitterær eller en skønlitterær fremstillingsform. Ved at sammenholde de enkelte mikroelementer vil vi efterhånden kunne arbejde os frem mod en samlet karakteristik af teksten. Den vil aldrig bestå i nogen simpel addition af de enkelte elementers fremstillingsformer, men altid være afhængig af tekstens overordnede struktur. Mange genrebetegnelser afspejler vores umiddelbare praksis i arbejdsliv og dagligdag, fx genrebetegnelser som postkort, science fiction, bageopskrift, sms, velkomsttale osv. Mange af disse betegnelser vil afspejle umiddelbare formål med teksterne som helhed, og vil derfor ikke samtidig kunne anvendes om teksternes mikroelementer. Peter Widell, Nordisk Institut 38

(9) GENRETEORI Analyseres tilstrækkeligt ned i detaljen – til den enkelte sætning eller det enkelte ord – vil vi altid kunne besvare de spørgsmål, der måtte rejse sig Saglitterær genre: makroelement REJSESKILDRING dér, relativt entydigt. Fx vil vi altid kunne afgøre, om et mikroelement er en saglitterær eller en skønlitterær fremstillingsform. Ved at sammenholde de enkelte mikroelementer vil vi efterhånden kunne arbejde os frem mod en saglitterær mikroelemensamlet karakteristik af teksten. Den vil aldrig bestå i nogen simpel addition fremstillingsform ter: kapitler, af de enkelte elementers fremstillingsformer, men altid være afhængig af saglitterær afsnit osv. tekstens overordnede struktur. fremstillingsform Mange genrebetegnelser afspejler vores umiddelbare praksis i arbejdsliv og skønlitterær mikroelemenskønlitterær dagligdag, fx genrebetegnelser som postkort, science fiction, bageopskrift, fremstillingsform ter: sætninfremstillingsform (fx metaforer) sms, velkomsttale osv. Mange af disse betegnelser vil afspejle umiddelbare ger, vendin(fx metaforer) ger, ord formål med teksterne som helhed, og vil derfor ikke samtidig kunne anvendes om teksternes mikroelementer. Peter Widell, Nordisk Institut 39

(9) GENRETEORI Imidlertid findes der træk ved tekster, der afspejler så grundlæggende vilkår i vores omgang med tekster, at vi kan finde dem på såvel mikronivau som makroniveau. Det er dem, jeg vil se på her. De danner en slags parametersystem, som alle bidrager til en samlet genrekarakteristik af såvel en teksts fremstillingsformer som dens overordnede genre. Parametersystemet består af fire parametre og ser således ud: (1) (2) (3) (4) SAGLITTERÆR – SKØNLITTERÆR TINGSKARAKTERISERENDE – HANDLINGSKARAKTERISERENDE BESKRIVENDE – VURDERENDE – REGULERENDE ARGUMENTERENDE – MEDDELENDE Alle parametre er uafhængige af hinanden og kan findes i enhver tekst. Vi kan altså altid spørge til, om en tekst er saglitterær eller skønlitterær, om den er tingskarakteriserende eller handlekarakteriserende osv. Peter Widell, Nordisk Institut 40

(9) GENRETEORI SAGLITTERÆR – SKØNLITTERÆR Denne parameter har vi allerede været inde på. Det, der kendetegner en fremstillingsform eller en genre som saglitteratur er, om teksten er kendetegnet af bogstavelighed, dvs. om den lever op til principperne om sandhed, korrekthed og relevans. Gør den ikke det, er der tale om en skønlitterær fremstillingsform eller genre. En tekst, som tænkes at have æstetisk effekt. 41

(9) GENRETEORI PRAKTISK ANVISNING: SKAL MAN AFGØRE, OM EN FREMSTILSAGLITTERÆR – SKØNLITTERÆR LINGSFORM ELLER GENRE ER SAGLITTERÆR ELLER SKØNLITTERÆR, MÅ MAN STILLE FØLGENDE SPØRGSMÅL: Denne parameter har vi allerede været inde på. Det, der kendetegner en 1. Handler det, der er skrevet, om virkeligheden? fremstillingsform eller en genre som saglitteratur er, om teksten er kende 2. Er det korrekt opbygget, så det kan afgøres, om det er sandt? tegnet af bogstavelighed, dvs. om den lever op til principperne om sand 3. Er der et klart praktisk formål med det skrevne? hed, korrekthed og relevans. Gør den ikke det, er der tale om en skønlitterær fremstillingsform eller genre. En tekst, som tænkes at have æstetisk Kan spørgsmålene besvares bekræftende, er teksten saglitterær, ellers ikke. effekt. Stegte kartofler Skær 8 kartofler i tynde skiver. Rist dem på panden i 1 spsk svinefedt og tilsæt lidt salt. Saml dem til en slags kage og steg den videre i olivenolie på begge sider til den er færdig. ? duerne findes; drømmerne, dukkerne dræberne findes; duerne, duerne; dis, dioxin og dagene; dagene findes; dagene døden; og digtene findes; digtene, dagene, døden ? 42

(9) GENRETEORI PRAKTISK ANVISNING: SKAL MAN AFGØRE, OM EN FREMSTILSAGLITTERÆR – SKØNLITTERÆR LINGSFORM ELLER GENRE ER SAGLITTERÆR ELLER SKØNLITTERÆR, MÅ MAN STILLE FØLGENDE SPØRGSMÅL: Denne parameter har vi allerede været inde på. Det, der kendetegner en 1. Handler det, der er skrevet, om virkeligheden? Hvad skønlitteraturen angår, vil nogle af de fremstillingsform eller en genre som saglitteratur er, om teksten er kende 2. Er det korrekt opbygget, så det kan afgøres, om det er sandt? centrale fremstillingsformer, der knytter sig tegnet af bogstavelighed, dvs. om den lever op til principperne om sand 3. Er der et klart praktisk formål med det skrevne? hed, korrekthed og relevans. til den, blive taget op senere. Det drejer sig Gør den ikke det, er der tale om en skønlitteom: rær fremstillingsform eller genre. En tekst, som tænkes at have æstetisk Kan spørgsmålene besvares bekræftende, er teksten saglittefigurativitet rær, ellers ikke. effekt. Stegte kartofler Skær 8 kartofler i tynde skiver. Rist dem på panden i 1 spsk svinefedt og tilsæt lidt salt. Saml dem til en slags kage og steg den videre i olivenolie på Teksten er om virkeligheden (frembegge sider til den er færdig. tiden), det kan afgøres, hvornår den er sand, og den har et praktisk formål – teksten er saglitterær. metaforicitet fiktivitet realisme duerne findes; drømmerne, dukkerne dræberne findes; duerne, duerne; dis, dioxin og dagene; dagene findes; dagene døden; og digtene findes; digtene, dagene, døden Teksten er om virkeligheden, det kan afgøres, hvornår den er sand, men den har ikke noget klart praktisk formål – teksten er skønlitterær. 43

(9) GENRETEORI TINGSKARAKTERISERENDE – HANDLINGSKARAKTERISERENDE Som vi har set, er en ytring altid udtryk for en tanke indgående i en dom. Denne tanke vil altid være om et eller andet, som enten kan være en ting eller en handling eller ytring. Ting og handlinger er grundlæggende fænomener i verden kendetegnet ved hver deres specielle struktur: Ting er størrelser i tid og rum underlagt årsagssammenhænge eller kausalitet i form af begivenheder eller processer fremkaldt af kræfter i naturen: Skyen gled hen over himlen; stormen væltede træerne. Handlinger er størrelser i tid og rum, underlagt følelser samt formål og hensigter som søges indfriet gennem anvendelsen af passende midler, hvilket kræver indsigt i tingslige begivenheder og processer: Han åbnede vinduet; hun spiste mange is. Når vi karakteriserer ting, gør vi det gennem tingskarakteriserende eller handlingskarakteriserende sprog. Tingskarakteriserende tekster kaldes ofte naturbeskrivelser. Handlingskarakteriserende tekster vedrører ofte en persons projekt. De betegnes ofte narration. 44

(9) GENRETEORI TINGSKARAKTERISERENDE – HANDLINGSKARAKTERISERENDE Som vi har set, er en ytring altid udtryk for en tanke indgående i en dom. Denne tanke vil altid være om et eller andet, som enten kan være en ting eller en handling eller“Han forelsker sig voldsomt i den ytring. Ting og handlinger er “Adrenalin er et binyrebarkhormon grundlæggende fænomener i verden kendetegnet ved hver deres der udskilles som en reaktion på noget ældre Constance de Steensen specielle struktur: ydre stress og gør kroppen parat til Leth. Vi ved ikke meget om forelskel- kamp eller flugt. Via receptorer på sens forløb, da hele dette afsnit af Ting er størrelser i tid og rum underlagt årsagssammenhænge eller kausalitet i form af begivenheder eller processer fremkaldt af kræfter i målcellernes overflade aktive-rer dagbogen mangler – formentlig de- struere naturen: Skyen gled hen over himlen; stormen væltede træerne. adrenalin forskellige fysiologi-ske af Grundtvig selv. Forelskel. Handlinger er størrelser i tid og rum, underlagt formål og hensigter som effekter alt efter hvilket organ der sen vækker et passioneret følelsesaf passende midler, hvilket kræver er tale om. ”søges indfriet gennem anvendelsen liv i Grundtvig …”” indsigt i tingslige begivenheder og processer: Han åbnede vinduet; hun spiste mange is. Teksten er om processer i ting. Den Teksten er om en person, hans planer, er tingskarakteriserende. Når vi karakteriserer ting, gør vi det gennem tingskarakteriserende følelser, tanker og handlinger. Den er eller handlingskarakteriserende sprog. Tingskarakteriserende tekster derfor handlingskarakteriserende. kaldes ofte naturbeskrivelser. Handlingskarakteriserende tekster vedrører ofte et projekt. De betegnes ofte narration. 45

(9) GENRETEORI BESKRIVENDE – VURDERENDE - REGULERENDE Sproglige ytringer har til hensigt at bære tanker, der kan være sande (eller falske) om forhold i verden. Men alt afhængig af, hvilken sammenhæng, den sproglige ytring fungerer i, vil de være anvendt enten beskrivende, vurderende eller regulerende: Siger jeg ”Det er koldt” i en situation, hvor jeg vil informere én om denne kendsgerning, er den sproglige ytring beskrivende. Siger jeg ”Det er koldt” i en situation, hvor jeg vil informere én om, at jeg føler kulde, er den sproglige ytring vurderende: Jeg vurderer, at det er koldt. Siger jeg ”Det er koldt” i en situation, hvor vinduet står pivåbent og jeg gerne vil have en til at lukke det for mig, er den sproglige ytring regulerende. Disse hensigter kan formuleres bogstaveligt, fx jeg kan informere dig om, at det er koldt, jeg synes, det er koldt, jeg anmoder dig om at lukke vinduet, jeg lover at lukke vinduet. 46

(9) GENRETEORI BESKRIVENDE – VURDERENDE - REGULERENDE Ligesom enkeltstående ytinger er enten beskrivende, vurderende eller regulerende, kan også mere omfattende tekstdele eller hele tekster være kendetegnet af disse fremstillingsformer. For at nå fra bestemmelsen af de enkelte ytringer i en tekst til hele teksten, kræver det, at man belyser tekstens struktur (noget vi ikke kan påtage os at komme nærmere ind på her). 47

(9) GENRETEORI BESKRIVENDE – VURDERENDE - REGULERENDE Ligesom enkeltstående ytinger er enten beskrivende, vurderende eller regulerende, kan også mere omfattende tekstdele eller hele tekster være “Strandbakkerne udenfor den “Med denne luksusgenudgivelkendetegnet af disse fremstillingsformer. For at nå fra bestemmelsen af de lille Fjordby er grønne og se af AC/DCs 12 år gamle enkelte ytringer i en tekst til hele teksten, kræver det, at man belyser teklave det første Stykke Vej, koncertfilm fra Ballbreakerturstens struktur (noget vi ikke kan påtage os at komme nærmere ind på her). men længere fremme bliver néen er der lagt op til et par de højere og højere, slår forrygende timer i selskab med Revner, styrter ned imod det legendariske band. . . Fjordens blaa Vand og min. En helt udmærket udgivelse” der om en Budding, der er gået i Stykker for Kokkepigen . . . ” forfatteren af teksten vil gerne give udtryk for sit synspunkt forfatteren af teksten vil gerne på den omtalte CD-udgivelse: informere om, hvordan der ser ”forrygende”, ”udmærket” – ud omkring Fjordby – teksten er vurderende er beskrivende 48

(9) GENRETEORI BESKRIVENDE – VURDERENDE - REGULERENDE Ligesom enkeltstående ytinger er enten beskrivende, vurderende eller Stegte kartofler regulerende, kan også mere omfattende tekstdele eller hele tekster være Skær 8 kartofler i tynde skiver. “Strandbakkerne udenfor den “Med denne luksusgenudgivelkendetegnet af disse fremstillingsformer. For at nå fra bestemmelsen af de Rist dem på panden i 1 spsk lille Fjordby er grønne og se af AC/DCs 12 år gamle enkelte ytringer i en tekst til hele teksten, kræver det, at man belyser teksvinefedt og tilsæt lidt salt. lave det første Stykke Vej, koncertfilm fra Ballbreakerturstens struktur (noget vi ikke kan påtage os at komme nærmere ind på her). Saml dem til en slags kage og men længere fremme bliver néen er der lagt op til et par steg den videre i olivenolie på de højere og højere, slår forrygende timer i selskab med begge sider til den er færdig. Revner, styrter ned imod det legendariske band. . . Fjordens blaa Vand og min. En helt udmærket udgivelse” der om en Budding, der er forfatteren af teksten vil gerne gået i Stykker for Kokkepigen hjælpe læseren med at lave . . . ” stegte kartofler – teksten er forfatteren af teksten vil gerne handlingsregulerende give udtryk for sit synspunkt forfatteren af teksten vil gerne på den omtalte CD-udgivelse: informere om, hvordan der ser ”forrygende”, ”udmærket” – ud omkring Fjordby – teksten er vurderende er beskrivende 49

(9) GENRETEORI ARGUMENTERENDE – MEDDELENDE Enhver vil kunne bryde principperne, der bærer talens bogstavelighed, dvs. principperne om sandhed, korrekthed og relevans. Vi har tidligere set, hvordan der kan ske fornuftige brud på de tre principper, som fører til, at man erstatter kravet om præcision i talen med forståelighedskravet. Men det kan også være, det, der siges eller skrives, hverken er bogstaveligt meningsfuldt eller giver mening, selvom vi drager slutninger ud fra det. I sådanne situationer må vi kunne problematisere det sagte og opfordre den talende/skrivende til at retfærdiggøre sig, dvs. fremføre argumenter for det sagte eller skrevne. Det er klar, at en sådan opfordring samtidig rummer en henvisning til kravet om præcisering. Da denne mulighed for at forbedre tekster må foreligge universelt, må den inkluderes blandt de parametre, der bestemmer fremstillingsform og genre for en tekst. 50

(9) GENRETEORI ARGUMENTERENDE – MEDDELENDE Da der er tre principper, der skal opretholdes i den bogstavelige tale, må der være tre måder, hvorpå høreren/læseren kan problematisere det sagte eller skrevne, og tre måder, hvorpå forfatteren tilsvarende kan argumentere for det sagte eller skrevne: Høreren/læseren må kunne problematisere og forfatteren tilsvarende fremføre argumenter for det sagtes sandhed. Høreren/læseren må kunne problematisere og forfatteren tilsvarende fremføre argumenter for det sagtes korrekthed. Høreren/læseren må kunne problematisere og forfatteren tilsvarende fremføre argumenter for det sagtes relevans. Man kan argumentere for sandhed ved at demonstrere, at det er sandt, eller ved at anvise procedurer for modparten, som kan godtgøre sandheden af det sagte eller skrevne. Tilsvarende kan man argumentere for korrekthed ved at henvise til eksisterende normer eller regler (oprettet gennem sproglige indføringssituationer) eller ved eventuelt at oprette nye normer eller regler (ved at genindtræde i en indføringssituation). Relevansen sikres ved at argumentere for de handlingsreguleringer, forfatteren fremsætter. 51

(9) GENRETEORI ARGUMENTERENDE – MEDDELENDE Da der er tre principper, der skal opretholdes i den bogstavelige tale, må der være tre måder, hvorpå høreren/læseren kan problematisere det sagte Det er ikke første gang, Stig Tøfting [en kendt eller skrevne, og tre måder, hvorpå forfatteren tilsvarende kan argumentere dansk fodboldspiller] har begået vold uden for det sagte eller skrevne: fodboldbanen. Alligevel forsvarer Politiken, at han skal tale mod vold i skolen. Mon ikke Høreren/læseren må kunne problematisere og forfatteren tilsvarende mange forældre vil betakke sig for undervisfremføre argumenter for det sagtes sandhed. ningstilbuddet til deres børn. Høreren/læseren må kunne problematisere og forfatteren tilsvarende fremføre argumenter for det sagtes korrekthed. forfatteren af teksten argumenterer her Høreren/læseren må kunne problematisere og forfatteren tilsvarende – på baggrund af en problema-tisering fremføre argumenter for det sagtes relevans. – for, at Stig Tøfting ikke skal tale mod vold i skolen (ud fra et prin-cip om, at Man kan argumentere for sandhed ved at demonstrere, at det er sandt, eller voldelige ikke bør tale mod vold) – ved at anvise procedurer for modparten, som kan godtgøre sandheden af det teksten er argumenterende sagte eller skrevne. Tilsvarende kan man argumentere for korrekthed ved at (og der argumenteres her specielt for henvise til eksisterende normer eller regler (oprettet gennem sproglige relevansen af den fremførte påstand). indføringssituationer) eller ved eventuelt at oprette nye normer eller regler (ved at genindtræde i en indføringssituation). Relevansen sikres ved at argumentere for de handlingsreguleringer, forfatteren fremsætter. 52

(9) GENRETEORI DEN SAGLITTERÆRE TEKST – opsummering Vi har nu set, hvordan det er muligt at bestemme forskellige tekster ud fra følgende fire parametre: (1) SAGLITTERÆR – SKØNLITTERÆR (2) TINGSKARAKTERISERENDE – HANDLINGSKARAKTERISERENDE (3) BESKRIVENDE – VURDERENDE – REGULERENDE (4) ARGUMENTERENDE – MEDDELENDE Da disse parametre skulle være universelle – dvs. forekommer i enhver tekst – skulle de være midler til at kvalificere enhver fremstillingsform og enhver genrebestemmelse af en tekst. Enhver konkret genrebestemmelse af en tekst består nu i, at vurdere, hvordan teksten ”scorer” for hver parameter. Vi kan da heraf aflede forskellige mere konkrete genretyper: 53

(9) GENRETEORI DEN SAGLITTERÆRE TEKST – opsummering A: (1) Meddelende – (2) Argumentativ B: (1) Tingskarakteriserende – (2) Handlingskarakteriserende C: (1) Beskrivende – (2) (Handlings)regulerende – (3) Vurderende Mulige fremstillingsformer og genrer: A (1) + B (1) + C (1): beskrivende passage, tilstandsrapport A (1) + B (2) + C (1): fortælling (narration), historisk fremstilling A (2) + B (1) + C (1): naturvidenskabelig artikel A (2) + B (2) + C (2, 3): politisk tale, læserbrev, kronik *A(1) + B (1) + C (2) (* = ting kan ikke reguleres, kun handlende væsener) 54

(9) GENRETEORI Den skønlitterære tekst er kendetegnet af en række brud på almindelig saglitterær rationalitet. Vi vil se på fire sådanne typer af brud. De danner de fire væsentligste parametre, når en skønlitterær tekst skal genrebestemmes: figurativitet metaforicitet (troper) fiktivitet skønlitterær realisme Kendetegnende for alle disse brud er, at de ikke tjener saglitterære formål. Deres opgave består i at udfordre evnen til at drage slutninger, når en bogstavelig tolkning ikke er mulig. De tjener æstetiske hensyn. 55

(9) GENRETEORI Figurativitet udnytter en af de mest grundlæggende træk ved den menneskelige perception, handlen, tænken og tale, nemlig vores evne til at fokusere, lade det, vi beskæftiger os med, gestalte sig i noget, der er figur, og noget der er baggrund. Kædes denne evne sammen med vor evne til at se gentagelser af sådanne figurer, som atter andre figurer, har vi en kilde til figurativitet, som bl. a. udnyttes i skønlitteraturen. identisk gentagelse varieret gentagelse Figur og figurgentagelse finder vi overalt i vort liv som en af de vigtigste kilder til æstetisk behag. Figurer og mønstre skaber orden og beherskelse, men orden og beherskelse i udfordrende situationer er samtidig en kilde til æstetisk behag. 56

(9) GENRETEORI rim Figurativitet II Figurgentagelse i et digt: Her vil ties, her vil bies Her vil bies, mig svage Sind Vist skal du hente, kun ved at vente Kun ved at vente, vor sommer ind assonans Anafor Alliteration epanastrofe 57

(9) GENRETEORI Metaforicitet I Figurer i et digt er ”malerier” ned over siden i en bog. Metaforer derimod er halvsemantiske størrelser. Her må vi i udgangspunktet kaste et blik på, hvad de elementer – ord og fraser, de er sat sammen af – refererer til eller betyder. Julie er solen I traditionen fra Aristoteles og Quintilian kaldte man metaforen forkortet sammenligning (elliptisk simile). Her bliver – for at holde os til eksemplet med Julie – Julie sammenlignet med solen med henblik på at finde en ”træffende lighed”. Man ser her atter gentagelsen som figur, blot nu med ”indhold” på: A B 58

(9) GENRETEORI Metaforicitet II Har man en pragmatisk tilgang til sproget, viser metaforer sig at være en bestemt form for slutningsbaseret sprogbrug. Det er allerede tidligere behandlet gennem Shakespeare-metaforen ”Julie er solen. ” Her så vi, at der var tale om sproglige udtryk, som var slutningsåbne. I enhver metafor kan identificeres tre klare elementer: en kommunikativ markør ”Julie er solen” kan ikke læses bogstaveligt; brud på korrekthedsprincippet (som altid ved metaforer) en kognitiv mekanisme, lighedssøgningen træffende ligheder mellem Julie og solen søges: solen er dejlig som Julie; solen er livgivende som Julie osv. en parafrase mulig parafrase: Julie er dejlig at være sammen med (som solen, når man sidder i en krog og nyder den) osv. , osv. 59

(9) GENRETEORI Fiktion lever ikke op til sandhedsprincippet. Det gør dog ikke fiktion til løgn. Det er vigtigt at skelne mellem løgn og fiktion. I løgnen finder vi en kontrakt mellem forfatter og læser om, at de usandheder, der forekommer i teksten, skal ses som blotte usandheder, men med den yderligere hensigt at vurdere teksten for dens æstetiske kvaliteter. Fiktion skal forstås som en pragmatisk kategori. Der er tale om foregiven reference, ikke om (korrekt) reference ind i en eller flere blot mulige verdener, sådan som man ofte ser fiktionsbegrebet skildret. Fiktive tekster består ikke udelukkende af fiktiv reference. I en roman kan der forekomme reference til faktisk eksisterende steder, personer osv. Det gør ikke teksten mindre fiktiv. ”Fiktions-reglen” er en regel om, at hvis man ikke kan finde referenten for et refererende udtryk, så må man ikke bebrejde forfatteren det, men opfatte referencen som blot foregivet. 60

(9) GENRETEORI Fiktion II En ikke-fiktiv tekst kan læses ”som var den fiktion. ” Man søger da at finde andre – fx æstetiske – kvaliteter i den ud over det bogstavelige. Fx læser mange Bibelen på den måde. Man skelner ofte i litteraturteorien mellem en teksts forfatter og dens fortæller. Gør man det, er det forfatteren, der foregiver, ikke fortælleren. (Tænk i denne forbindelse på et skuespil. Er der en fortæller ud over forfatteren, kan han kun være fortæller som rolle i skuespillet). Når H. C. Andersen læste op af sine eventyr, var han forfatter, skuespiller og fortæller i én og samme person. Men det var kun som forfatter og som skuespiller, han foregav. Som fortæller foregav han ikke. Dér mente han det, han gjorde. var han alvorlig. 61

(9) GENRETEORI Skønlitterær realisme I Nogle fiktive tekster kaldes realistiske. Fx betegner man Henrik Pontoppidans roman Det forjættede land som realistisk. Først og fremmest må man ikke forveksle skønlitterær realisme med filosofisk realisme. Filosofisk realisme er den opfattelse, at verden eksisterer uafhængigt af, om vi måtte tale om den eller ej. Men selv om skønlitterær realisme først får mening under den forudsætning, at man accepterer den filosofiske realisme, er der ikke tale om samme fænomen. Skønlitterær realisme opfattes normalt blot som del af en bredere strømning inden for realistisk kunst, som også omfatter maler- og billedhuggerkunst. Men i virkeligheden er begrebet langt mere generelt og kan i hvert fald føres tilbage til Platon og hans begreb om mimesis, dvs. efterlignen eller eftergøren. Mimesis fanger meget godt, hvad der er tale om i den realistiske skildring. Der er nemlig tale om et forsøg på at skabe en mere eller mindre virkelighedstro kopi – en realistisk kopi. 62

(9) GENRETEORI Skønlitterær realisme II Spørgsmålet er imidlertid, hvad skønlitterære tekster tilstræber at være kopier af. Da skønlitterære tekster, i hvert fald fiktive skønlitterære tekster, er kendetegnet ved foregiven reference, kan de ikke i den forstand have noget med virkeligheden at gøre. Fiktive tekster mangler forankring i verden. Men en sådan forankring er heller ikke nødvendig. Det er nok at kunne ligne, hvilke også er det, Platons mimesisbegreb peger på. Men hvad skal fiktive tekster ligne? De kan ikke ligne verden, for de er kun bogstaver på papir. Her synes skønlitterære tekster at adskille sig fra malerier og skulpturer. For malerier og skulpturer kan faktisk ligne den virkelighed, de skildrer. Men det kan skønlitterære tekster ikke. Og dog: der er netop noget, de kan ligne – på samme måde som malerier og skulpturer. Skønlitterære tekster kan ligne andre tekster. De kan være kopier af dem. Men nu er det netop her, vi skal finde udgangspunktet for den skønlitterære realisme. 63

(9) GENRETEORI Skønlitterær realisme III Nu kan skønlitterære tekster ligne andre skønlitterære tekster i den mere direkte forstand, at et eksemplar af en bog kan være en kopi af et andet eksemplar – et fotokopi – eller af en matrice – en trykt bog. Men det er ikke i denne slaviske forstand, man skal tænke i efterligninger, når man taler om skønlitterær realisme. Efterligningerne her retter sig mod tekstindholdet. Endvidere er der et vist variationsspillerum for efterligningen. Faktisk er det relativt vidt. Det eneste, en skønlitterær tekst skal ligne, er andre tekster, for så vidt som de er saglitterære tekster. I en forstand vil fx en fiktiv brugsanvisning kunne være mere eller mindre realistisk, i det omfang den ligner bogstavelige brugsanvisninger. Eller en fiktiv personskildring, i det omfang den ligner sygehistorierne i en psykiaters journal. Eller en fiktiv rejseskildring, i det omfang den ligner en rigtig rejseskildring. Osv. 64

(9) GENRETEORI Skønlitterær realisme IV Realistisk skønlitteratur er altså realistisk, fordi den i større eller mindre grad ligner allehånde saglitterære tekster fra ”det virkelige liv”. Her kan der både være tale om tekststumper fra forskellige sammenhænge, der efterligner tekster fra virkeligheden, men også om hele tonen i et værk. Den naturalistiske realisme kalkerede den videnskabelige tekst og den videnskabelige forskningsmetode. Dens romaner var forsøg på at efterligne træk ved den psykologiske afrapportering af en bestemt personlighedstype, når den udsættes for påvirkninger og hændelser af forskellig art. Naturligvis er der også andre ting på spil i en god realistisk roman, end blot det, at den skal være realistisk. Hovedformålet er stadig æstetisk, dvs. det gælder ikke blot om, at der skildres realistisk, men også om, hvordan det gøres. 65

(9) GENRETEORI Skønlitterær tekst - opsummering Ligesom for den saglitterære tekst, finder vi ved den skønlitterære tekst at de enkelte parametre er uafhængige af hinanden. Dvs. vi kan få en mere konkret handlekarakteristik ved at parre værdier fra de enkelte parametre: Vi vil da kunne karakterisere forskellige typer skønlitterære tekster, alt efter hvilke skønlitterære træk, der er til stede. Fx vil en tekst karakteriseret af figurativitet i form af rim og rytme samt fiktivitet og realisme (omkring narrative sekvenser) kunne karakteriseres som et episk digt. 66